Analyse af Dronningens nytårstale 2015/2016

Dronningens nytårstale 2015/2016

Talen blev holdt af Dronning Margrethe II den 31. december 2015 i Fredensborg i forbindelse med årsskiftet fra 2015 til 2016.

Kommunikationsmodel

Nytårstalen er helt klart en lejlighedstale, fordi den bliver holdt ved den særlige begivenhed, som er slutningen på året. Men samtidig er den delvist politisk, fordi der bruges etos i talen.

Etos kommer til udtryk igennem det faktum at den danske befolkning, på forhånd, har en form for troværdighed til Dronning. Derfor kan man sige at hun, ved at bruge sin status som Dronning, allerede har vundet troværdighed. Et andet punkt er den obligatoriske afslutning på nytårstalen: "Gud bevare Danmark", det appellerer til de kristne i samfundet, der lægger stor vægt på deres tro, og det skaber troværdighed hos dem.

Talen er fuldt med Patos, hvor Dronningen appellerer til folks følelser. Patos kommer til udtryk, da hun bl.a. taler om to danskere, der mistede livet ved terroren i København og sender sine første tanker til deres pårørende. Det vækker samfølelser med de andre. Hun taler om verdens flygtningeproblemer, der er blevet også meget aktuelt til danskere.

Med det samme taler hun om det danske moderne samfund: ”Vi er sundere og raskere end tidligere generationer. Vi lever længere, vi har mere fritid og flere muligheder for at udnytte den. Vi er kort sagt meget privilegerede i forhold til Verden i øvrigt. Alligevel kan det se ud, som om flere bekymrer sig mere om mindre.

Spiser vi for meget? Spiser vi sundt nok? Er brugsvejledningen til at forstå?” Hverdagens små problemer og stridspunkter er så forholdsvis ligegyldige, så det giver modtageren lidt dårlig samvittighed, måske en smule skyldfølelse, for måske at kigge den anden vej, når folk er i nød. ”Jeg vil ønske, at det nye år må blive et godt år for alle, der nu skal finde sig til rette i Danmark.” Her viser hun, at hun har en solidarisk og empatisk holdning til de nødstedte mennesker, og det gør ligeledes hende mere troværdig overfor indvandrere.

Dronningen nævner særligt de danske læger og sygeplejersker, der har gjort en uforfærdet indsats mod sygdommen ebola i Vestafrika og giver dem en særlig tak.

Hun sender særlige hilsner til befolkningen på Færøerne og i Grønland, og tanker og tak til det danske mindretal i Sydslesvig, og til danskere udstationeret i udlandet og andre der yder en særlig indsats i udlandet.

Der bruges også billedsprog: ”Andres nød kaster nyt lys over det liv vi lever her i Danmark.”, der betyder, at vi må nu bemærke at vi har en meget bedre liv end andre mennesker. Eller ”Vel forstår vi, at vi ikke kan have en ubekymret tro på fremtiden, men vi skal ikke male alting sort i sort.”, som betyder at der er ikke kun dårlig fremtiden, men vi må have også mange glæde dage.

Og så ”Overalt blev vi mødt med en sådan varme” – de oplevede gæstfrihed overalt.

Dronningen bruger også flere retoriske spørgsmål at få folk til at tænke over de problemer, der kommer ”hvor mange kan vi hjælpe og hvordan hjælper vi bedst?”, over de holdninger der består i samfundet ”Spiser vi for meget? Spiser vi sundt nok? Er brugsvejledningen til at forstå? Kan vi nå at markere os, så at alle kan følge med i hvor betydningsfulde vi er, hver især?”, over fremtiden ”I nat vender vi endnu et blad: Hvad venter der os?”

De fleste mennesker havde en mere barsk hverdag for to-tre generationer siden.” Der modsattes fremtid og fortid. Eller ”vi skal leve med godt humør, for angst gør os svage.”

I nytårstalen gør Dronningen flittigt brug af argumentationer, altså at hendes påstand bliver støttet op af et belæg. Eksempler på argumentationer: ”Terroren er ikke et europæisk fænomen” er påstand, og belægget er ”den rammer uskyldige mennesker overalt” og ”krig og nød og terror i verden er ikke noget nyt”. Et anden eksempel: ”Vi er kort sagt meget privilegerede i forhold til Verden i øvrigt.” er påstand.

Belægget er ”Vi er sundere og raskere end tidligere generationer. Vi lever længere, vi har mere fritid og flere muligheder for at udnytte den. Børnene skal man nok heller ikke være så bekymret for.”