<
>
Download

Textanalyse
Literaturwissenschaft

Nørre Gymnasium And Copenhagen

2017, 2.G, Dansk Eksamen Opgave

Annika A. ©
2.00

0.07 Mb
sternsternsternstern_0.2stern_0.3
ID# 69843







Litterær artikel - hjem


Hjem

Vores dage kan blive temmelig overvældende, og vi vender altid tilbage efter det mest trygge og velkendte sted, nemlig hjem. Det er i menneskets natur at søge det trygge og bekendte, i stedet for det fremmede og det ukendte. Nogle mennesker kan kaste sig ud i det frygtsomme, men de fleste vender altid tilbage efter det trygge.

Vores hjem er de rammer som beskytter os fra den ukendte verden. Hjemmet er menneskets fristed og er vores tilflugtssted. I novellen Hjem skrevet af Maja Lucas i 2007, bliver der fortalt om det fremmede og det farlige, men også hvordan disse personer ønsker at vende tilbage til det trygge, ufarlige og bekendte sted, nemlig ens eget hjem.


I novellen Hjem møder vi en ung studerende, som har lovet at passe morens lejlighed, mens hun er til konference. Hovedpersonens onkel ringer og forsøger at få fat på sin søster, men de falder i snak om onklens rejse til Brasilien.


I novellen optræder fortælleren som et jeg, dvs. at vi ser historien fra jeg-fortællerens synsvinkel.

Der gives dermed et personligt perspektiv igennem jeg-fortælleren. Dog hører vi ikke meget fra jeg-fortællerens tanker og følelser, så vi kommer alligevel ikke tæt på fortælleren, hvilket er usandsynligt og ukarakteristisk for en jeg-fortæller. Det er netop karakteristisk for en jeg-fortæller, at man hører fra jeg-fortælleren selv og hører om tankerne.

Det er nemlig brugt blandt forfattere i postmodernismen, fra 1980 til i dag.


Maja Lucas gør brug af dialoger og fremstiller fortællingen ved at vise personernes handlinger. Her gør hun altså brug af Show it, don’t tell it princippet, hvor man som læser skal fortolke sig frem til hvem personerne er. Dette er et meget brugt princip i de postmoderne noveller, hvor fortolkningsarbejdet overlades til læseren.

F.eks. fornemmer vi som læsere, at jeg-fortælleren har svært ved at føle sig hjemme både hos sig selv og i moderens nye lejlighed, men det bliver ikke nævnt direkte. Gennem onklens beretning får vi et billede af, at hans oplevelse i Brasilien har sat nogle tanker i gang om liv, død og hjem hos ham, selvom han ikke siger det ligeud.


Novellen er præget af et minimalistisk sprog. Der eksisterer egentlig ikke en handling, men novellen omhandler og består nærmest kun af en telefonsamtale. Onklens fortælling om sin rejse til Brasilien, og jeg-fortællerens forestilling om, hvordan det må have været for onklen, gør det muligt for læseren at forestille sig handlingen.

Maja Lucas undlader at gå i dybden med sin novelle, og dermed opstår der nogle ”huller i teksten”, hvor man som læser selv har pligt til, at udfylde de huller, altså fortolke novellen selv. F.eks:

Jeg går ud i køkkenet for at se, om der skulle være noget i fryseren. Der er kun lidt is, det orker jeg ikke.” (s. 3. ll. 98-100)


Her må læseren selv fortolke sig frem til hvorfor fortælleren ikke ”orker” det.

Novellen er skrevet i en enkel stil med korte sætninger. Maja Lucas benytter sig ikke af billedsprog eller metaforer, og det er det centrale og karakteristiske ved den minimalistiske skrivestil.

Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed.” (s. 1. ll. 1)


Maja Lucas bringer læseren de mest nødvendige informationer til at kunne forstå teksten, og dette er meget typisk når det gælder minimalismen.


Novellen er skrevet af en jeg-fortæller, som også er hovedpersonen, og selvom læseren ikke får særlige detaljerede beskrivelser på grund af den minimalistiske skrivestil, får vi faktisk stadig en masse informationer om hovedpersonen. Det bliver ikke nævnt direkte om jeg-fortælleren er en pige eller dreng, men der er forskellige ting som peger på, at der er tale om en pige:


Hendes badeværelse er et syn for sig På badekarrets kant står et mylder af plastikflasker med shampoo, bodylotion, balsam, hårkur, scrubcreme og sæbe…” (s. 1. ll. 6-8)



Der gives ingen ydre beskrivelse af hovedpersonen, men Maja Lucas giver læseren en følelse af hvordan jeg-fortælleren er som person, men også hvordan jeg-fortællerens forhold er til sin mor og onkel Søren. Hovedpersonen virker ret ensom, også selvom det ikke bliver nævnt direkte, men flere steder i novellen kan man tolke sig frem til at jeg-fortælleren er ensom.


Har du fået nogen nye kærester?”

Nej, de vil ikke bide på krogen.” (p. 2. ll. 84-85)


Jeg-fortælleren fortæller onklen, at der ikke er nogen der vil bide på krogen, hvilket kan indikere hovedpersonens ensomhed. En anden ting er at, det har ladet til, at jeg-fortælleren har opholdt sig en del i sin mors lejlighed, da hun/han har formået, at bruge badekarret og sprede sine egne ting ud over sin mors lejlighed.


Man fornemmer, som læser, at der ikke er det stærkeste bånd mellem jeg-fortælleren og sin familie. Der er et distanceret forhold mellem hovedpersonen og sin mor og onkel Søren. Jeg-fortælleren kalder sin mor ved hendes fornavn, Hanne.

”“Det er hos Hanne,” siger jeg” (s. 1. l. 17)


Det er lang tid siden, jeg har set ham. Hver gang vi mødes, siger han, at tiden går utrolig hurtigt. At det kun er et øjeblik siden, jeg gik ud af skolen.” (s. 1. ll. 19-21)


Vi hører ikke om jeg-fortællerens andre familiemedlemmer, og da onklen ringer fremgår det, at de ikke har set hinanden i lang tid. Det virker heller ikke til, at deres forhold er tæt. Dog, lader det til at onkel Søren heller ikke har en familie, da han er rejst alene til Brasilien.

Onklen er ivrig efter at fortælle om sin ferie i Brasilien. Hans svar er meget lange i forhold til hvor korte og enkle jeg-fortællerens spørgsmål er. Samtalen drejer sig mere om hans tur til Brasilien end personlige spørgsmål til jeg-fortælleren.


Var det en god tur?”… Nej, jeg ved nu ikke rigtigt.”… Men det er nu svært med et helt fremmed land, jeg havde jo aldrig været der før.” (s. 1. ll. 29-31)


Onklen fortæller, at han ikke er særlig begejstret for turen. Han havde det svært igennem turen, fordi det var et fremmed land. Dette indikerer, at Søren har en frygt for det ukendte og fremmede, men på trods af det, vælger han stadig at rejse til Brasilien. Han kaster sig ud det ukendte og utrygge, idet han vælger at gå ud i det dybe vand og ender med at drukne.


Både hovedpersonen og onkel Søren er forvirret over hvor ”hjem” er. Onkel Søren nævner flere gange ordet ”hjem” i deres telefonsamtale. Han bor i Tyskland nu, så det er hans nye hjem, men da han er ved at drukne, tænker han over, at han nok ikke kommer hjem til Danmark igen.

Her indikerer det altså, at han stadig anser sit hjemland, Danmark, som sit oprindelige hjem. Tyskland er altså ikke hans hjem, selvom han bor der. Hovedpersonen har også svært ved, at føle sig hjemme. Man har også selv som læser, en fornemmelse af, at hovedpersonen ikke føler sig hjemme hverken hos sig selv, eller hos sin mor.

I slutningen af novellen skal hovedpersonen hjem til sig selv igen, men det virker som om, det ikke er det mest gejstlige, idet hovedpersonen har tilbragt en masse tid hos sin mors lejlighed, mens hun er ude at rejse.


Det vigtigste er, at det er der man føler sig tilpas og tryg. Novellen handler overordnet set om, at ens hjem er det sted, hvor man føler sig mest tryg og derved tilpas. Derfor berører novellen temaet ude godt, men hjemme bedst. Et andet tema er ensomhed og manglende familierelationer.

Novellen handler derudover også om frygten for det ukendte og fremmede, og derfor er det tredje tema frygten for det ukendte.


Novellen har et minimalistisk præg, og her skildres der tit dagligdagssituationer. De fleste minimalistiske tekster mangler en handling hvor der rent faktisk sker noget. Der mangler et dramatiseret plot, der gør historien spændende, men når det gælder minimalismen, er det under overfladen dramaet ligger.

Det er altså læserens job, at involvere sig i teksten skabe en sammenhængende tekst. Minimalismen har en minimal og enkel stemme i teksten, og derfor mangler der også en tydelig pointe. Maja Lucas har formået, at efterlade ”huller” i teksten, og har derfor ikke skrevet en begivenhed.

Det der bliver beskrevet er omgivelserne igennem hovedpersonens synsvinkel, og ikke handlingen. Maja Lucas overlader en masse til læserens fantasi, hvilket skaber en kæmpe distance mellem læseren og personerne i teksten. Den her distance formår som læser ikke at føle empati med personerne i teksten.

2


2




| | | | |
Tausche dein Hausarbeiten