<
>
swopdoc logo
Download
a) trade for free
b) buy for 6.28 $
Document category

Term paper
Art / Design / History of Art

University, School

Aarhus Business College, Denmark

Grade, Teacher, Year

12, 1028

Author / Copyright
Text by Renato C. ©
Format: PDF
Size: 0.29 Mb
Without copy protection
Rating [details]

Rating 5.0 of 5.0 (1)
Live Chat
Chat Room
Networking:
0/0|0[0.0]|0/3







More documents
LagkagehusetAf Kjær Nielsen Opgave 1Karakteriser kort virksomheden Lagkagehuset Lagkagehuset er en produktionsvirk­som­hed som selv producerer og sælger bagerivarer. Virksomheden er danskejet og stiftet i 2008. Dette på baggrund af en fusion mellem 2 bagerier, da de havde en fælles tankegang i forhold til at sætte nye standarder inde for bageribranchen. Jeg vil ved hjælp af de fire P’er nedenfor kort beskrive virksomheden videre. De fire P’er Produkt: Lagkagehuset sælger bagerivarer hvilket som brød, kager, snacks. De…
[Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Ane-Mette I år 1887 udkom Henrik Pontoppidans (1857-1943) novellesamling Fra Hytterne. Henrik Pontoppidan fik Nobelprisen i litteratur i 1917, på trods af han var af gammel præsteslægt og ønskede at blive ingeniør, men afbrød studiet for at blive forfatter. I samlingen er blandt andet novellen ”Ane-Mette”, som beskriver de fattiges levevilkår på landet i slutningen af 1800-tallet. Novellen er karakteristisk for det moderne gennembrud, da den skildrer en realistisk opfattelse af de…

 DA/SH

Det moderne gennembrud, Henrik Pontoppidan og Naadsensbrød


Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse  2

Indledning og problemformulering  3

    Metode      

    Hovedafsnit:

·       Redegørelse  5

·       Analyse  6

·       Budskab  11

·        Perspektivering  11

    Konklusion

    Litteraturliste  12


Indledning og problemformulering


Først vil jeg redegøre for den litteraturhistoriske periode Det moderne gennembrud og Henrik Pontoppidans rolle heri.

Dernæst vil jeg analysere Henrik Pontoppidans Nådsensbrød, med fokus på sarkasme, herunder religionskritik.

Slutteligt vil jeg sætte Nådsensbrød ind i et nutidigt, samt litteraturhistorisk perspektiv og sammenhæng. 


Metode

Først og fremmest vil der i opgaven blive gjort brug af den socialhistoriske metode, for at få en idé om handlingen af teksten ud fra historiens sociale og historiske kontekst, og dette kan eksempelvis blive gjort gennem miljøbeskrivelser.


Derudover vil der i mindre grad blive gjort brug af den biografiske metode, herunder den genetisk-historiske, der søger at forklare teksterne ud fra begivenheder og indtryk i forfatterens liv, blandt andet, fordi Pontoppidan til tider skrev ud fra egne erfaringer og ud fra egne holdninger, hvorfor sammenhængen ville være af interesse at undersøge. 



Redegørelse for den litteraturhistoriske periode Det moderne gennembrud og Henrik Pontoppidans rolle heri.

Det moderne gennembrud skabte igennem litteraturen et mere åbent forum for diskussion og kritik af samtidens problematikker. Dette står i skarp kontrast til romantikkens forfattere, der ofte skildrede et romantiseret billede af virkeligheden i deres litteratur, og ikke satte virkelighedens problemer under debat, som Det moderne gennembruds fadder Georg Brandes formulerede det.

Romantikkens idealisme blev altså udskiftet med en realisme og der ønskede at slå fast, at der kun findes én verden – denne verden, som igennem en naturvidenskabelig, empirisk, samt positivistisk tilgang kan ses, måles, vejes, beskrives og analyseres.[1]

Efter Georg Brandes (brandesianismen) intention blev Det moderne gennembrud, med dets religionskritik, individualistiske frihedsidealer og fornufts- og fremskridtstro[2] opgøret med romantikkens virkelighedsfjerne illusioner, og den nationalromantiske litteraturs dyrkelse af følgende institutioner: Kongen, familien, nationen, samt især kirken.[3] Herudover ønskede Brandes et opgør med det traditionelle kristne samfund, da det ikke havde individet i fokus.[4] 


Henrik Pontoppidan (1857-1943) er en af de store og vigtige forfattere i Det moderne gennembrud. Han har et omfattende forfatterskab bag sig – og fik i 1917 Nobelprisen i litteratur.[5] Pontoppidan voksede op som præstesøn i Randers, hvor faren prædikede en mørk, syndsbetonet kristendom – næsten livsfjendsk.[6] Dette, kombineret med en næsten punktlig dyrkelse af kristendommen, ansporede Pontoppidan til at tage en anden og mere religionskritisk retning[7].

Første skridt i denne retning, var valget af ingeniørstudiet, som han dog senere afbryder, til fordel for litterær forfatter samt journalist. Pontoppidan er kendt som en forfatter, der leverer en skarp kritik af samfundsforholdene i sin samtid – helt på linje med brandesianismen. I sine noveller fra 1880'erne er det særligt fattigfolkets vilkår på landet, der er i fokus og han fungerer med sin sociale indignation som et talerør for dem[8]. Derudover skildrede Pontoppidan situationer, individer og steder, som er genkendelige, da de bygger på egne oplevelser fra livet på landet, hvilket gør dem mere realistiske.[9]  Fra 1850´erne udvikles i Europa en ny naturvidenskabelig tilværelsesforståelse, naturalismen.

[read full text]
Download DA/SH Det moderne gennembrud, Henrik Pontoppidan og Naadsensbrød
Click on download to get complete and readable text
• This is a free of charge document sharing network
Upload a document and get this one for free
• No registration necessary, gratis
This page(s) are not visible in the preview.
Please click on download.
Download DA/SH Det moderne gennembrud, Henrik Pontoppidan og Naadsensbrød
Click on download to get complete and readable text
• This is a free of charge document sharing network
Upload a document and get this one for free
• No registration necessary, gratis

Hun blev ganske vist udnyttet – men mange ville nu til dags synes, at det i det mindste var i en god sags tjeneste – retfærdiggjort af social indignation. Men dengang var det en udbredt opfattelse blandt menigmand og folket, at det at være en del af fattigfolket og fattig var noget selvforskyldt. Medlidenhed med den laveste sociale klasse var i nogen grad faktisk mere noget, der hørte eliten til.[19]

Endvidere var og blev det faktum, at han skrev ud fra det, han kendte, endnu et karakteristika i Pontoppidans forfatterskab og dette er også tilfældet i Naadsensbrød og Østby, hvor han tidligere selv har boet. Dermed bygger historien (jf. ovenstående journalistiske artikel) på egne erfaringer og oplevelser.

Gennem hele Pontoppidans skildring af ”Kassen” (nyopført fattiggård i Østby) mærkes tydeligt en negativ klang, hvilket eksempelvis kan ses i følgende tekstuddrag: ”Der er altid noget eget uhyggeligt ved Synet af en saadan Forsamling af gamle, livstrætte Mennesker, hvem Tilværelsen intet længere har at byde – især, hvor Livets lange Kummer har sat saa dybe Mærker af Tilintetgjørelse som blandt disse.” (l.26)

Dette negative klang passer endvidere ind i Pontoppidans formål med teksten – nemlig at kæmpe fattigfolkets sag og Pontoppidans subjektive holdning bliver dermed også afspejlet. Denne sociale indignation ses igen, da Stine Bødkers blev tvangsforflyttet til ”Kassen”. Her mærkes Stine Bødkers ihærdige modvilje tydeligt, og med et citat som ”Der er intet Maal for, hvor hun skreg.” (l. 174) beskriver Pontoppidan situationen og igennem hendes modvilje alene, mærkes igen hvor slemme leveforholdene på fattiggården må have været med en sådan reaktion.


Selve brugen af ordet ”Kassen” bliver en metafor for noget, der for de fleste er genkendeligt, en kasse, og bruger det til at beskrive fattiggården. En kasse er som bekendt lukket, til tider gemt væk og kan ligeledes være svær at bryde ud af. Kassens symmetri og lukkethed reflekterer dermed fattiggårdens hensigt og opgave. Endvidere er der i forhold til ”Kassen” en stor kontrast imellem den måde det indre og ydre af ”Kassen” bliver beskrevet på.

Befolkningen var ikke stolte af fattiggårdene og deres beboere. Derfor blev de ofte placeret uden for byen, og der blev gjort meget ud af, at man ikke umiddelbart skulle kunne kende en fattiggård på facaden og dermed ikke umiddelbart havde mulighed for at se, hvad der gemte sig bag murene. Dette var endnu en ydmygelse af fattigfolket: Det var nogle, man ikke ville kendes ved, nogle der skulle gemmes væk og glemmes.

 ”Fremmede, der kommer forbi paa Vejen, vil sikkert ikke anslaa det til mindre end et Ting- og Arresthus, et kgl. Tugthus el. lign.” (l. 16).

Facaden, og dermed det ydre, fremstår nydeligt, næsten kirkeligt, og det indre beskrives meget kummerligt og lemmernes hverdag skildres som en tilværelse i fængsel; de adlyder og indordner sig af frygt for inspektørens afstraffelse, der styrer anstalten med, som tidligere militærmand, hård militærdisciplin. Det smukke ydre gemmer (og dermed forglemmer) med andre ord det barske indre.


Til sidst i historien, spørges der af provsten ind til hvad der foregår, og hertil svarer skolebørnene, at "Det var bare Stine Bødkers, der kom paa Kassen!" (l. 189). Læg mærke til brugen af ordet bare, for dette viser os, at tvangssituationer som denne var en normalitet og ikke videre bemærkelsesværdige. Han slutter af med denne sætning, for at understrege, at man afskriver hende som en hjælpeløs lemming, uden de rettigheder og den værdi, som man tillægge.....

Download DA/SH Det moderne gennembrud, Henrik Pontoppidan og Naadsensbrød
Click on download to get complete and readable text
• This is a free of charge document sharing network
Upload a document and get this one for free
• No registration necessary, gratis
This page(s) are not visible in the preview.
Please click on download.
Download DA/SH Det moderne gennembrud, Henrik Pontoppidan og Naadsensbrød
Click on download to get complete and readable text
• This is a free of charge document sharing network
Upload a document and get this one for free
• No registration necessary, gratis

Ordene slibes, led og renvasket tamhed, skaber et indtryk af, at der tales om en maskine. Fattigfolket er altså blot et led eller lem i en maskine. Dette maskineri af en fattiggård bliver for beboerne det sidste stop før døden, der nu ikke længere er selvstændige individer. Det eneste, der er tilbage, er sjæleløse gamle mennesker, der er døde i sindet, og kun har lemmerne tilbage.


Genremæssigt er Henrik Pontoppidans novelle at betegne som en klassisk novelle og kompositionsmæssigt starter novellen i in medias res med situationen, hvor Stine Bødkers skal på ”Kassen”.  Novellens opbygning er herefter en cirkelkomposition, hvilket betyder, den sluttede hvor den startede. Pontoppidan indleder novellen med at præsentere læseren for Stine Bødkers, og hendes situation og med ordene ”Anledningen var vægtig nok; det var Stine Bødkers, der skulde paa "Kassen" (l.2) Herefter vender historien sig væk fra Stine Bødkers og påbegynder beskrivelsen af og retter fokus på ”Kassen” og hans opfattelse af denne.

Slutteligt vender Pontoppidan så igen tilbage til nu afklarede situation med Stine Bødkers og med ordene "Det var bare Stine Bødkers, der kom paa Kassen!", slutter fortællingen. Årsagen til denne cirkelkomposition, skal måske findes i forfatterens ønske om at først beskrive Stine Bødkers store modvilje, og herefter finde årsagen hertil ved at beskrive fattiggården og dets rædsler, og han lader dermed Stine Bødkers uafklarede situation stå hen – for at fastholde læserens opmærksomhed.

Hos Pontoppidan er brug af sarkasme et gennemgående stilistisk virkemiddel i hans samfundskritik[20]. Ironien gør stærkere indtryk på læseren, end hvis Pontoppidan mere direkte havde givet udtrykt for sin kritik. Beskrivelserne forfærder, fornøjer og vækker eftertanke hos læseren. I følgende uddrag gør Pontoppidan brug af en ironisk fortæller. 

”Besynderligt nok synes imidlertid Herredets Fattigfolk slet ikke at sætte Pris paa dette Palads, hvormed man saa rundhaandet har betænkt deres gamle Dage”(l.98). Man fornemmer her en sarkasme, der gør fortællerens synspunkt ret entydigt: Der er en åbenlys social indignation over vilkårene på fattiggården hos forfatteren, og dette er som bekendt er et karakteristisk stiltræk for mange af Pontoppidans tekster og Naadsensbrød er ingen undtagelse.

Fattigfolkene sætter altså ikke pris på dette ´palads´, de har været så ´heldige´ at være bosat på.  I virkeligheden beskriver han jo ”Kassen” som et kummerligt sted, hvor beboerne bliver udsat for nedværdigende og uværdig behandling, ikke fordi de som sådan trådt forkert og skal straffes, men nok nærmere arbejdet sig ihjel og brudt sammen under ”…livets byrde”.

Download DA/SH Det moderne gennembrud, Henrik Pontoppidan og Naadsensbrød
Click on download to get complete and readable text
• This is a free of charge document sharing network
Upload a document and get this one for free
• No registration necessary, gratis
This page(s) are not visible in the preview.
Please click on download.
Download DA/SH Det moderne gennembrud, Henrik Pontoppidan og Naadsensbrød
Click on download to get complete and readable text
• This is a free of charge document sharing network
Upload a document and get this one for free
• No registration necessary, gratis

Kassen” bliver ligeledes sammenlignet med en kirke. Dette bliver (selvfølgelig) beskrevet ironisk: ”Evigheden begyndte for dem her i disse store, højtidlige Rum, hvor Lyset fra de høje vinduer falder ind som med en overjordisk Glans, og hvor den mindste Hosten og Harken giver Genlyd under Loftet som i en kirke” (l.33). I dette citat vises ironien ved at Kassen bliver beskrevet som noget guddommeligt, ophøjet og i virkeligheden ret romantisk og idyllisk i forhold til, hvordan virkeligheden egentlig så ud.

Kirken, repræsentereret ved sognefogeden og provsten, ønsker Pontoppidan at tillægge kritik. Det ydre af "Kassen" bliver beskrevet som en stor og flot bygning, der står i skarp kontrast til dets indre. Når folk kom på ”Kassen” bliver de umenneskeliggjort og frataget dem deres identitet, og det vises ved, at der ingen respekt vises for dem længere.

I relation til kirken kan dette kan fortolkes som at kirken ej heller skaber selvstændigt tænkende individer med egen identitet (indre), men udadtil har et stort og flot bygningsværk (ydre). Kirken, og dermed kristendommen, der som udgangspunkt og i dets grundvold burde stille sig kritisk i forhold til udnyttelsen, fattigdommen og elendigheden, accepterer og legitimerer disse forhold.

Ironisk nok den kirke, der prædiker barmhjertelighed og næstekærlighed. Som konsekvens heraf, må fattigfolket ty til flasken, ”og under den fortvivlede Kamp for Tilværelsen, hun derefter havde maattet føre, var hun bestandig oftere tiet til Fattigfolks støre trøster, til Brændevinens Barmhjærtighed” (l.131). Brændevinens barmhjertighed træder i stedet for kirkens barmhjertelighed – eller mangel på samme.


Denne meget detaljerede beskrivelse af ”Kassen” og Stine Bødkers´ situation, er blandt andet en konsekvens af, at Pontoppidan var meget optaget af miljøets betydning for menneskers muligheder i livet. Som bekendt var han optaget af det naturalistiske grundtema omkring arv og miljø og hvordan vores medfødte arveanlæg og miljø er det, der afgør, hvad den enkelte bliver til her i livet. Den underudviklede, forarmede, og identitetsløse art, fattiglemmerne, der “slibes i Løbet af mindre end fjorten Dage til de villigste og føjeligste Led i Mekanismen” (l.74) er fanget i denne ´kasse´ af social arv.


I forhold til budskabet ønsker Pontoppidan således, blandt andet, at tage fattigfolks parti og med sin sociale indignation ændre synet på dem og deres vilkår igennem sin uforskønnede realisme, der vækker læserens medlidenhed og sympati med de undertrykte. Derudover ønsker han også at ændre opfattelsen om, at fattigdom er selvforskyldt, især hos den brede befolkning. Herudover ønskede han at tage et opgør med idéen om, at fattigfolket ikke blot er et led eller lem i en maskine, der producerer uselvstændige individer under .....

Download DA/SH Det moderne gennembrud, Henrik Pontoppidan og Naadsensbrød
Click on download to get complete and readable text
• This is a free of charge document sharing network
Upload a document and get this one for free
• No registration necessary, gratis
This page(s) are not visible in the preview.
Please click on download.
Download DA/SH Det moderne gennembrud, Henrik Pontoppidan og Naadsensbrød
Click on download to get complete and readable text
• This is a free of charge document sharing network
Upload a document and get this one for free
• No registration necessary, gratis

Alt i alt kan det altså konkluderes, at Pontoppidans naturalistiske afdækning af livets barske realiteter bryder med romantikkens romantiserende stil, og med de behandlede budskaber sætter Pontoppidan i høj grad en række af 1800-tallets problemer under debat (bl.a. hvorvidt fattigdom var selvforskyldt), og opfylder således Brandes’ grundlæggende principper for Det moderne gennembrud.

Novellen starter i in medias res og gør brug af cirkelkomposition. Derudover gør Pontoppidan i høj grad brug af sarkasme til at kaste lys på følgende problemstillinger, at fattigfolk blev gjort til en arbejdskraft i stedet for individer med identitet, samt at fattigfolk bukkede under, fordi de ikke kunne leve under de betingelser, som arven og miljøet lagde op til.

Ydermere finder Pontoppidan den barmhjertighedsprædikende kirke hyklerisk, og han ønskede at gøre op med den kristne determinisme (at alt er bestemt af Gud), til fordel for budskabet om, at det ikke er det medfødte arveanlæg og miljø, der afgør, hvad den enkelte bliver til her i livet, hvilket er helt i forlængelse af naturalismen og Darwin, samt Nietzsches tanker.


Litteraturliste


1 Barbara Kjær-Hansen, Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien langs og tværs.
Link: . Systime, 2012. Senest besøgt 5/6 2018

2 Knud Michelsen: Naturalisme / Det moderne gennembrud (1870 - 1890). Link: . Arkiv for Dansk Litteratur. Senest besøgt 15/6 2018

3 Fibiger, Johannes (2002): ”Henrik Pontoppidan”, (besøgt 30/5/2018): Link: goo.gl/5YDKnc.

  Opdateret af Hughes Hansen, Troels, april 2018

4 Ibid

5 Hans Hertel: Georg Brandes i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juni 2018

   fra

6 Sidsel Sander Mittet: Henrik Pontoppidan, Litteratursiden.dk. Link: . Senest besøgt d. 15/6 2018

7 Fibiger, Johannes, Lütken, Gerd: Litteraturens Veje:. Systime. Senest besøgt d. 15/6 2018.

  Link:

8 Ibid

9 Barbara Kjær-Hansen, Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien langs og tværs.
Link: . Systime, 2012. Senest besøgt 5/6 2018

10 Anne Bøndergaard: ”Danske forfattere”. Link: . Systime, 2015.....

11 Ibid

12 Ibid

13 Barbara Kjær-Hansen, Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien langs og tværs.

    Link:  . Systime, 2012. Senest besøgt 5/6 2018

Download DA/SH Det moderne gennembrud, Henrik Pontoppidan og Naadsensbrød
Click on download to get complete and readable text
• This is a free of charge document sharing network
Upload a document and get this one for free
• No registration necessary, gratis
This page(s) are not visible in the preview.
Please click on download.
Download DA/SH Det moderne gennembrud, Henrik Pontoppidan og Naadsensbrød
Click on download to get complete and readable text
• This is a free of charge document sharing network
Upload a document and get this one for free
• No registration necessary, gratis

[4] Ibid

[5] Hans Hertel: Georg Brandes i Den Store Danske

[6] Sidsel Sander Mittet: Henrik Pontoppidan

[7] Fibiger, Johannes, Lütken, Gerd: Litteraturens Veje:

[8] Ibid.

[9] Barbara Kjær-Hansen, Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien langs og tværs.

bidstime, 2012. Senest besenest besøgt d igh-altitiude ch ler ikke skaber selvstændige individer og ning.

[10] Anne Bøndergaard: ”Danske forfattere”.12 dsensbrød,øn Gyldendal. Link:  blev ordel for  herremoralen ldts beskrivelse af kirken, som han igennem sine beskriver finder

[11] Ibid

[12] Ibid

[13] Barbara Kjær-Hansen, Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien langs og tværs.

[14] Anne Bøndergaard: ”Danske forfattere”.12 dsensbrød,øn Gyldendal. Link:  blev ordel for  herremoralen ldts beskrivelse af kirken, som han igennem sine beskriver finder

bidstime, 2012. Senest besenest besøgt d igh-altitiude ch ler ikke skaber selvstændige individer og ning.

[15] Ukendt forfatter: ”Nietzsche, Friedrich” Link: . Kristelig Dagblad. Senest besøgt 5/6 2018

[16] Pontoppidan, Henrik (1887): Naadsensbrød

[17] Ukendt forfatter, ”Syg – gammel – fattig?”. Københavns Landsarkiv. 

[18] Henrik Loft Niels.....

This page(s) are not visible in the preview.
Please click on download.
Download DA/SH Det moderne gennembrud, Henrik Pontoppidan og Naadsensbrød
Click on download to get complete and readable text
• This is a free of charge document sharing network
Upload a document and get this one for free
• No registration necessary, gratis

Legal info - Data privacy - Contact - Terms-Authors - Terms-Customers -
Swap+your+documents