Interpretation Dansk Analyse Afslører­: Ibsens 'Et Dukkehje­m' Revoluti­onerer Kvindesy­n i Moderne Gennembr­ud! 3.085 Words / ~13 pages Author Anna B. in Feb. 2017

Content: Teksten giver en analyse af Henrik Ibsens værk "Et Dukkeh­jem" og placerer det i konteksten af Det Moderne Genn­em­brud, en periode præget af realis­tiske temaer og et opgør med roman­tik­ken. Den disku­te­rer, hvordan Ibsen adress­e­rede emner som kvin­de­ret­tig­heder og indi­vi­dua­lisme, hvilket havde stor indfly­delse på kvin­des­ags­kam­pen. Teksten forklarer også peri­odens litterære fokus og dens brud med tidli­gere idea­ler, herunder indfly­delsen fra Darwi­nismen og et mere videns­ka­be­ligt syn på verden.

Analyse af et Dukkehjem

Indholdsfortegnelse

Indledning

Henrik Ibsen skriver sig ind i perioden Det Moderne Gennembrud (1870-1890). Det moderne gennembrud indledes især, da den danske kritiker og litterat Georg Brandes¹ indledte en række forelæsninger omkring ”Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes litteratur”². I disse forelæsninger var pointen, at Georg Brandes ikke mente, at den danske litteratur var modtagelig for nye idéer udefra. Forelæsningerne viste sig at blive en stor succes og flere yngre digtere blev grebet af hans tanker. Det var blandt andet danske digtere som J.P. Jacobsen og Holger Drachmann, som derfor var med til at skabe et moderne gennembrud i dansk litteratur og digtning.

Det Moderne Gennembruds litterære fokus var primært, at litteraturen skulle sætte problemer under debat - som var en af Georg Brandes grundlæggende visioner fra forelæsningerne på Københavns Universitet. Henrik Ibsen var ikke med til kun at sætte et problem under debat, men derimod rigtig mange. Herunder blandt andet kvinderettigheder, traditionsopgør, ægteskab, opdragelse og individualisme, lighed og frigørelse. Disse emner var han blandt andet med til at skildre igennem hans litterære værker. Hans tekst ”Et Dukkehjem” var hans internationale gennembrud, som endte med at have en stor betydning for kvindesagskampen og var derfor en øjenåbner for mange af datidens kvinder.

Perioden ”Det Moderne Gennembrud” forholdte sig til realistiske emner og var med til, kritisk at skildre virkeligheden. Den gjorde dermed oprør med litterære traditioner fra Romantikken³, hvor man mente at litteraturen var pyntet med ting som ikke var realistiske set i forhold til den virkelige verden. Det moderne gennembrud var derfor med til at skabe et rationelt syn på hvordan man i virkeligheden iagttog og anskuede omverdenen.

En anden ting som man i Det Moderne Gennembrud satte fokus på, var at mennesket var et produkt af naturen og ikke et produkt af gud - også kaldes ”Darwinismen”. Det var naturforsker Charles Darwin⁴, som bidrog meget til denne kendte ”evolutionsteori”. Han var nemlig med til at fastslå, at alle arter nedstammer fra fælles forældre. Derfor modbeviste Charles teorien fra Romantikken omkring hele troen på, at mennesket var skabt af Gud.

I Det Moderne Gennembrud gjorde man også oprør mod en anden gammeldags tankegang fra Romantikken. For i perioden Det Moderne Gennembrud troede man ikke på at Gud var svaret på alt, så man begyndte at bevise tingene videnskabeligt og realistisk i stedet for. Også tanken omkring det frie menneske opstod, man mente nemlig i perioden, at mennesket skulle have ret til at tænke hvad man ville.

Analyse

I det moderne gennembrud brugte man blandt andet dramaer inden for litteraturens verden. I dagens Danmark bruger vi dramaer på flere måder, end de gjorde dengang. Generelt set er et drama et digtet manuskript, som er blevet skrevet til at kunne blive opført på f.eks. et teater. I Det Moderne Gennembrud sker der også et nybrud set i forhold til selve dramagenren - nemlig det naturalistiske drama. Den dramagenre har visse lighedstræk med tidsperioden, idet de naturalistiske dramaer både handler om en genkendelig virkelighed, men også at måden det fortælles på - ligeledes skal være virkelighedstro. Temaerne er derfor meget realistiske og jordnære. Og mennesket studeres i ’sit naturlige miljø’, herunder ofte i hjemmet. Det realistiske drama gør også op med tidligere dramaers idealisering af borgerskabets normer i 1800-tallet. Henrik Ibsen er direkte forbundet til den naturalistiske dramagenre, hvilket betyder at, i og med dramaet efterligner det levede liv, fik Henrik Ibsen derigennem en mulighed for at sætte hverdagslivets problemer under debat.

Et klassisk drama er som regel i 5 akter og strækker sig ofte kun over nogle enkelte dage. De 5 akters forløb kan sammenlignes med det dansk analytiske værktøj, berettermodellen. Da der i dramaets første akt, ekspositionen, introduceres hovedpersonerne og forhistorien til konfliktstoffet. I anden akt, knuden, starter konflikten, der i tredje akt, krisen, kulminerer. Fjerde akt, der også kaldes peripeti, er vendepunktet, hvorefter der aldrig kan vendes tilbage til udgangspunktet før konflikten. Endelig er femte akt afslutningen, der i en komedie vil ende i en komisk løsning af problemet og i tragedien katastrofalt⁵. Dog er det ikke alle dramaer som indeholder 5 akter heriblandt Henrik Ibsens værk ”Et Dukkehjem”, som jeg nu vil gå mere i dybden med.

Dramaet Et Dukkehjem handler om ægteparret Torvald og Nora Helmer. De lever udefraset et ganske almindeligt liv, hvor alt er som fryd og gammen. Dog ligger der nogle gamle hemmeligheder under overfladen, som i sidste ende er med at skille dem ad. Det er et drama som ud fra de 2 hovedpersoner fokuserer på kvindefrigørelse, ægteskabet og kønsroller.

Et Dukkehjem er et kronologisk drama, som strækker sig over 3 dage, hvor man for hver akt følger en ny dag. 1 akt. udspiller sig på juleaftensdag, 2. akt på 1. juledag og 3. akt på 2. juledag. Set i forhold til den personlige forvandling som Nora gennemgår, kan man dog nemt snydes til at tro dramaet varer over længere tid end blot 3 dage. Selve stykket starter in media res, hvilket vil sige, at vi bliver kastet lige ud i handlingen uden at have noget konkret baggrundsmateriale at forholde sig til. Der er trods den bratte start, en rød tråd igennem hele dramaet. Spændingen stiger langsomt gennem de 3 akter, fordi vi som læser får tildelt mere viden omkring familien Helmers baggrund.

Man kan over spændingen i dramaet opstille en berettermodel-lignende analyse.

Anslaget, præsentation sker nemlig i forbindelse med at vi som læsere bliver oplyst af Torvalds medarbejder, Krogstad, at han kender til Noras hemmelighed. Som man senere i 1. akt finder ud af, er pengebedrageri, der ligger som en dertil ukendt hemmelighed for omverdenen og menneskerne omkring Nora. Uddybningen indeholder Krogstads afpresning af Nora og point of no return indfinder sig, da Krogstad skriver et brev til Torvald, omkring hvad Nora i sin tid har gjort for at skaffe penge til hendes syge mand. Klimaks finder sted, da Torvald læser brevet som han har fået overdraget af Krogstad. Han bliver derefter meget vred og vil umyndiggøre⁶ Nora. Og klimaks ender med, at Nora forlader Torvald og børnene. I udtoningen ændrer Torvald holdning omkring pengesvindlen og vil derfor prøve at slette alle spor efter Noras bedrageri, men Nora er allerede rejst og det er derfor for sent. Herunder er opsat en tidslinje i kronologisk rækkefølge, omkring hvor de handlingsmæssige vigtigste ting sker i stykket.

Dramaets hovedperson Nora, er gift med stykkets anden hovedperson, Torvald. De er blevet gift i en megen ung alder, som er meget typisk tidsalderen, og sammen har de deres fælles børn. Nora har ikke et arbejde, så hendes primære opgave er at sørge for huset, børnene og husets tjenestefolk. Som jeg nævnte tidligere, gennemgår Nora en stor personlighedsmæssig forvandling fra starten af stykket til hen mod slutningen. Til at starte med, beskrives Nora nemlig som værende uansvarlig og uselvstændig:

”Helmer: Å, ved du hvad, ødsle kan vi ikke”

”Nora: Jo, Torvald, lidt kan vi nok ødsle nu.
Ikke sandt? Bare en lille bitte smule. Nu får
du jo en stor gage og kommer til at tjene mange penge.” ⁷

Her beskrives for læseren på et indre plan, som værende et barn som ikke har forstand på hvordan penge skal håndteres. En anden parallel man kan trække til at være barn er, at Nora næsten virker som et barn som tigger efter lommepenge ved sin far. Med andre ord kan man sige, at hendes realitetssans er blevet taget fra hende, for hun kan ikke forstå hvorfor hun ikke må bruge en masse penge. Episoden i stykket kan refereres til titlen Et Dukkehjem, da Nora godt kan sammenlignes med en dukke som bare går derhjemme og er loyal overfor sin mand og ikke kan se hvilke konsekvenser det ville give, at hun brugte en masse penge fra Torvalds gage.

Senere hen i dramaet, begynder Nora at udvikle sig, hvilket betyder at man som læser får et andet syn på hende. Der er f.eks. et uddrag fra stykket, hvor hun viser os læsere, at hun sagtens kan være selvstændig og hjælpe familien i nød.

”Fru Linde: Nå ja; din fader gav jer de fornødne penge”.

”Nora (smiler): Ja, det tror både Torvald og alle andre; men -”

”Fru Linde: Men - ?”

”Nora: Pappa gav os ikke en skilling. Det var mig, som skaffed pengene tilveje” ⁸

Her begynder Nora som sagt at fremstå som mere end bare hendes mands lille ”dukkefrue”, idet hun fremstår mere omsorgsfuld og kløgtig overfor sin mand fordi hun selv har skaffet de nødvendige penge under familiens ophold i Italien. Hun udviser også selvstændighed, i stedet for at blive udstillet som en naiv hustru. Der beskrives efterfølgende, at Nora har skaffet pengene ved blandt andet kontor- og håndarbejde - eller det er i hvert fald det vi som læser bliver sat til at tro. Dermed viser hun, at hun sagtens kan gøre noget på egen hånd, som ikke behøver at gå igennem hendes mand først. Det viser sig så senere hen i stykket, at Nora ikke har fremskaffet de fornødne penge på den måde vi får indblik i til at starte med. Hun har nemlig skaffet dem ved at forfalske et banklån i hendes fars navn. Dette betyder dog, at hun har sat sig selv i en uheldig situation, da hun stadig skylder nogle penge på det forfalskede lån.

Men her ser man Nora gå fra at være en naiv til at udvise selvstændighed og at hun er en kvinde med ben i næsen. Og da dramaet lakker mod ende, viser hun selvstændighed på en anden måde.

”Helmer: Du er først og fremmest hustru og moder”.

”Nora: Det tror jeg ikke længere på. Jeg tror, at jeg er først og fremmest et menneske, jeg. Ligesåvel som du, - eller ialfald, at jeg skal forsøge på at bli’e det. Jeg ved nok, at de fleste gir dig ret, Torvald, og at der står noget sligt i bøgerne. Men jeg kan ikke længere lade mig nøje med, hvad de fleste siger og hvad der står i bøgerne. Jeg må selv tænke over de ting og se at få rede på dem”. ⁹

Her sætter Nora på en måde hendes gode og stabile tilværelse på højkant, fordi hun vil være et selvstændigt menneske og ikke mere bare være en dukke i deres hjem. Dengang talte man ikke manden i huset imod og man så kun op til dem - og ikke ned. Her i uddraget af stykket viser hun Torvald at hun har sin egen mening omkring hvad hun er og at hun har et selvstændigt syn på tilværelsen. Her kommer den kvindefrigørelse til syne, som jeg tidligere har nævnt at dramaet bærer bræg af. Fordi i dette uddrag viser Nora at hun frigør sig selv og at hun som kvinde sagtens kan handle på egen hånd. Hun frigør sig også fra de samfundsnormer som galt dengang, om at en god hustru var en som ikke sagde sin mand imod, passede huset og børnene og sørgede for mad på bordet. Her viser Ibsen også nogle af de ting han satte under debat, nemlig blandt andet at kvinden dengang havde et overset potentiale. Igen har hun derfor gennemgået en udvikling, fra at være dukkehustru til faktisk at løsrive sig fra den rolle og være en selvstændig kvinde, som tror på at hun som person har mere potentiale end bare at være husmor. Og hermed bryder hun også fra det patriarkalske samfund og troen på at det er manden i huset som skal dominere og at kvinden bare skal lade sig underkaste.

Det er blandt andet det patriarkalske samfund som Torvald Helmer, Noras mand, lever efter. Han er advokat og arbejder i aktiebanken, hvor han snart bliver forfremmet til direktør. Han er generelt set en meget traditionel mand, som i mange år har levet i i patriarkalsk samfund og dermed prøver at leve op til de forventninger som samfundet stiller ham. Specielt efter hans stilling i banken står til forfremmelse, gør han meget for at bevare hans status i samfundet. Dog bliver han kun dels fremstillet som en stærk mand, i og med, at han både viser styrke og svaghed. Styrken ligger dog i, at han passer på hans familie og er ansvarlig overfor husstandens økonomi. Fordi han vil ikke have, at de bruger flere penge end de har og han ser ikke gerne, at de stifter gæld.

”Helmer: Nora, Nora, du est kvinde! Nej men alvorligt, Nora; du ved, hvad jeg tænker i det stykke. Ingen gæld! Aldrig låne! Der kommer noget ufrit, og altså uskønt, over det hjem, som grundes på lån og gæld. Nu har vi to holdt tappert ud lige til i dag; og det vil også gøre den korte tid, det endnu behøves”.

Her bliver påstanden om, at Torvald Helmer er et rationelt og godt menneske underbygget. For han er for fornuftig til at sætte hans familie i gæld og dermed er han også et godt menneske, set fra læserens synspunkt, idet han kun vil hans familie det bedste. For ham betyder det nemlig meget, at hans familie og husstand ikke bliver sat i gæld og ikke skylder penge til højre og venstre. Han udtaler blandt andet at der kommer ”noget ufrit og uskønt over hjemmet”, hvis du sætter sig i gæld. Dermed vil han gerne som den stærke mand han i deres lokalsamfund er, bibeholde sin status som en af byens mest succesfulde mænd. Dog har han inderst inde også en skrøbelig side. Dette kan ses ved den sygdomsperiode han har haft, hvor familien og ham blev nødt til at rejse til Italien for at han kunne blive ”helbredt”. Her kunne det antages, at det var noget psykisk siden sygdommen ikke kunne kureres hjemme i deres eget samfund. Heri ligger igen hans høje status som kommende bankdirektør, som han prøver at redde. Derfor ”flygter” familien til Italien for at menneskene i samfundet ikke skal se ham i hans svage øjeblikke under sygdommen. De kunne dengang heller ikke komme til afsted, da de ikke havde likviditeten til det. Og i de traditionelle kønsrollemønstre skulle manden dengang være den stærke forsørger. Så Nora og Torvald lever set på overfladen et liv med netop sådan et traditionelt kønsrollemønster, men alligevel ikke. For det endte med at Nora skaffede pengene til turen, dog på en ulovlig måde og narrede derfor hendes mand. Hvilket muligvis er grunden til, at Torvald gerne vil spare på pengene og er så påpasselig med hvor mange penge, som Nora bruger. Men selvom han prøver at fremstå stærk hele tiden udadtil, anses Torvald ikke som sådan maskulin.

”Nora: Hvor kan De tænke, at han har fået det at vide?”

”Krogstad: Å nej, jeg tænkte det nu heller ikke. Det ligned
slet ikke min gode Torvald Helmer at vise så meget mandsmod -”.

Her ses det, at Torvald ikke anses som værende specielt mandig. Dette bliver gjort i ekstermer, i og med, at ham som udtaler sig omkring Helmers mandighed er lavere stillet end ham selv. Det er nemlig Krogstad som ytre sig omkring det og han er ansat under Torvald i banken. Det går også imod datidens syn på hierarki fordelingen i samfundet, her så man nemlig ikke ned på folk som var højere og bedre stillet end en selv. Så også her gør Henrik Ibsen oprør og satte dermed tingene under debat. Torvald prøver dog at bruge hans maskulinitet inden for hjemmets fire vægge. Han irettesætter og bestemmer nemlig meget over Nora og deres magtforhold, kan næsten sammenlignes med nutidens forhold mellem far og datter. Det gør han fordi han som sagt, prøver at leve efter de traditionelle normer som de havde i samfundet dengang. Hun må f.eks. ikke snakke om hendes gamle venner i hans nærvær og hun må ikke spise makroner.

”Nora: Nå, nå, nå; bliv ikke forskrækket. Du kunde jo ikke vide, at Torvald havde forbudt det. Jeg skal sige dig, han er bange jeg skal få stygge tænder af dem”¹⁰

Torvald er nemlig rigtig stolt af Nora og hendes udseende. Han vil ikke have at hun får dårlige tænder pga. de sukkerholdige makroner. Og skulle hun få huller i tænderne i forbindelse med dem, vil det også koste ham penge at få dem ordnet. Men også ud til offentligheden udstråler han begejstring omkring hendes smukke ydre.

”Helmer: Er hun ikke mærkværdig dejlig (…). Men
forskrækkelig egensindig er hun - den søde lille tingest”. ¹¹

Her ses det, at Helmer er rigtig stolt af hvor smuk og dejlig Nora er. For ham er det vigtigt, at Nora ser pæn og nydelig ud, så folk kan se hvor godt hans liv er. Her ser man igen det med status i lokal samfundet, for han ønsker at have en kone som er smuk så de andre mænd kan se hvor godt han har klaret sig i livet. I den måde Helmer taler og behandler Nora på, ligger det gemt, at han nok ser hende mere som en ting end et menneske - en ”tingest”¹² der skal beundres og ikke nødvendigvis lyttet til.

Hvad angår det borgerlige miljø i dramaet, er det tydeligt at se at familien - eller i hvert fald Torvald Helmer, lever efter det borgerlige miljø som eksisterede før Det Moderne Gennembrud. Han har i hele sit liv levet efter de borgerlige retningslinjer i følgeskab med hans hustru Nora, som dog vælger at sætte dette problem under debat ved at begynde at forholde sig kritisk til hele den borgerlige tankegang. Fordi kønsrollerne er tematiseret i Et Dukkehjem på den måde, at de traditionelle kønsroller vises i stykkets beskrivelse for så i løbet af stykket at blive brudt. Fordi i 1. akt har Torvald og Nora et traditionelt ægteskab samt kønsrollemønster. Dog bliver disse forestillinger dog brudt i 2. akt, hvor der sker et brud på de traditionelle kønsroller og på de forventninger som der i sin tid var til det at være en god hustru. Så Nora går ind og bryder op med den konservative tankegang omkring kvindesynet.

Perspektivering

Georg Brandes krav til litteraturen, nemlig at den skulle sætte problemer under debat - især samfundets problemer, bliver fuldt ud opfyldt af Ibsen. Ibsen stak nemlig hul på debatten om kvindefrigørelse og ligestilling, et emne der faktisk stadigvæk diskuteres i dag. Derfor bliver ”Et Dukkehjem” stadig vist i mange landes teatre i forskellige tolkninger, netop fordi emnet stadig har stor interesse for nutidens publikum. Henrik Ibsens stykke skabte nemlig en stor debat rundt om i Europa, ligesom han ønskede. Dramaet tager nemlig emnet omkring kvindefrigørelse op. For hvem var egentlig skurken i stykket? Og hvordan kunne Nora i det hele taget rejse fra sin mand og sine børn? For der er ingen tvivl om, at Noras handling var meget grænseoverskridende og i den grad brød datidens normer omkring ægteskabet og kvindefrigørelsen. Hun optræder i dramaet nemlig helt modsat af, end hvad man havde forventet med hensyn til datidens normer.

Fordi sammenligner man dramaet med nutidens kvindesyn, har det mange af de typiske træk fra tidens nye ideer og tanker, selvom stykket blev skrevet i Det Moderne Gennembrud. Derudover er opgøret mellem den kvindelige kamp for frihed og mandens kontrol et karakteristisk tema under det Moderne gennembrud. Men ser man igen på nutiden, er det stadigvæk en kamp som mange kvinder kæmper for. Fordi selvom problemet slet ikke kan sammenlignes med det niveau kvindefriheden er på i dagens Danmark, så kæmper nogle rødstrømper over hele verden stadigvæk for lige løn osv.¹³.

Litteraturliste

Systime: Håndbog til dansk

Systime: Litteraturhistorien - på langs og på tværs