I denne opgave vil følgende problemstilling blive behandlet: ”Hvad var det moderne gennembrud og hvilke effekter havde det?”. Det vil blive svaret på efter den systematiske opstilling nedenfor:
Hvad var Det moderne Gennembrud?
Hvilke holdninger udtrykkes i uddraget af den litterære tekst Albertine fra 1886 skrevet af Christian Krohg, i den historiske kilde Louis Pio: ”Maalet er fuldt! fra 1872 og i maleriet fra 1885 af P.S. Krøyer: Fra Burmeister & Wains jernstøberi?
Hvilken effekt havde de synspunkter, der fremsættes?
Hvad var det moderne gennembrud?
Det moderne gennembrud var en litterær og kunstnerisk periode lige efter romantikken(1830-1870). Her fik man øjnene op for virkeligheden, og at alt ikke længere var guld og grønne skove. Det moderne gennembrud var en reaktion på romantikken. Perioderne var klare modsætninger. Det gik op for kunstnere i denne periode, at det ikke nyttede noget at gå rundt og fantasere i en drømmeagtig eventyrverden som under romantikken.
Overgangen fra romantikken til det moderne gennembrud skete i 1870’erne1, hvor der opstod et tydeligt skæl mellem den virkelighed man kan se, og den virkelighed litteraturen skildrer.
Industrialiseringen skabte en anden virkelighed, som var svær at se i litteraturen og kunsten i romantikken. Reaktion på dette var, at litteraturen og kunsten begyndte at skildre virkeligheden, som den faktisk så ud. Før det moderne gennembrud var kunsten udtrykt ved smukke malerier af den danske natur, positive digte om fædrelandet og fortællinger om det dejlige Danmark.
I det moderne gennembrud derimod skildrede litteraturen derimod de reale forhold. Så som de forhold fabriksarbejdere måtte arbejde under, de fattiges levevilkår og de undertrykte kvinder.
En mand som afgørende var med til at skubbe det moderne gennembrud i gang var Georg Brandes. I 1871 begyndte Brandes med forelæsninger som satte problemer under debat og få år efter var litteraturen i Danmark tydeligt ændret2.
Et andet afgørende punkt under det moderne gennembrud kommer efter Brandes forelæsninger, nemlig sædelighedsfejden. Sædelighedsfejden er kvinders kamp for mere frihed og mere lige vilkår.3 Det resulterede blandt andet i at kvinder kunne blande sig i litteraturen og selv skrive, digte, male osv. I 1908 fik kvinderne stemmeret og blev valgbare til kommunale råd og 1915 fik kvinder stemmeret til folketinget og landstinget som sikrerede mere lige vilkår mellem kønnene i Danmark4.
• Click on download for the complete and text • This is a sharing plattform for papers • Upload your paper and receive this one for free • Or you can buy simply this text
Men det var ikke kun industrialiseringen og Georg Brandes, der satte det moderne gennembrud i gang. Historien bag er mere kompliceret. For under romantikken fik Danmark i 1849 en demokratisk grundlov5 som umiddelbart skulle sikre Danmark en lys fremtid. Dog gik det inden for en relativ kort årrække galt. Da man i 1864 (altså i slutningen af romantikken) indførte en ny forfatning som også skulle gælde i områder som både er styret af Danmark og Tyskland, gik det ikke som forventet.
Danmark ønskede mere magt men måtte lide et stort nederlag til tyskerne og mistede sin status som en større magt i Europa6. Det var ligeså et stort nederlag for det nationalliberalistiske parti, som fik grundloven sat i værk. Det betød at magten var tilbage hos godejerne som før i tiden. Fra 1875 var det de konservative, der sad i regeringen med Estrup i spidsen. De sørgede for at grundloven blev indskrænket, og dermed blev samfundet mindre demokratisk.
Det havde afgørende betydning for de forhold, arbejderklassen måtte arbejde og leve under. Deres forhold blev forværret og grundloven blev primært en fordel for folk med høje stillinger som f.eks. godsejere og fabriksejere. Først i 1894 gik regeringen ledet af den konservative politiker og godsejer Jacob Brønnum Scavenius Estrup af magten. Alle de år Estrup regeringen havde siddet på magten har resulteret i et Danmark hvor arbejdsklassen var stærkt undertrykt og måtte arbejde og leve under både farlige og dårlige forhold. 7
Det moderne gennembrud var dermed åbenlyst et resultat af de ændringer man måtte være vidne til i samfundet. Arbejderklassen havde dårlige forhold som blev tydeligere og tydeligere og litteraturen under det moderne gennembrud havde dermed til formål at sætte problemer som arbejdsklassens forhold under debat i stedet for at gemme problemerne væk som i romantikken.
Den historiske kilde: ”Maalet er fuldt!” fra 1872
Kilden udtrykker arbejdernes utilfredshed. I kilden beskrives det først, hvordan Louis Pio som var formand for den danske afdeling af Socialistiske Internationale, indkaldte arbejderne til et møde d. 5. maj på Københavns Nørre Fælled. Det ønskede han, for at arbejderne kunne vise solidaritet overfor de københavnske murer, der strejkede på grund af deres ringe arbejdsforhold.
I kilden står der, at Louis Pio og to andre ledere blev anholdt inden mødet, men at mange arbejdere stadig mødte op. Mødet blev kaldt slaget på Fælled, da ordensmagten mødte op og angreb de fremmødte.
Indkaldelsen til mødet blev annonceret sammen med en artikel, som beskriver hvordan arbejderne er blevet undertrykt. I artiklen står: ”Løgn og Bagtalelser i Bladene, ulovlig Fremfærd af avtoriteterne, Had og Forfølgelse fra Kapitalisternes Side, det er den "Imødekommenhed"(s. 1), der er vist vore smaa og billige Fordringer af de idiotiske Magthavere.” At der bruges så kraftige ord, mod dem som faktisk er arbejdernes arbejdsgiver, giver en klar fornemmelse af at forholdet mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerne var meget intenst.
Artiklen tegner også et billede af klasseforskellen mellem kapitalisterne og arbejderne. Den beskriver hvor stærkt afhængige arbejderne var af kapitalisterne og hvor meget magt kapitalisterne har, hvis arbejderne ikke makker ret. Det tydelig klasseforskel beskriver artiklen ved at skrive: ” at maate slide som sædvanligt for at forøge Indholdet af Storborgernes velspækkede Pengepunge” (s.2).
Netop på grund af denne klasseforskel, og de forhold arbejderne må finde sig i, opfodres der i artiklen til, at arbejderne skal stå sammen mod kapitalisterne, og få ændret deres vilkår. Der står blandt andet: ” Skal vi da som Lam lade os føre til Kapitalens Slagterbænk . Nej, det kan Købehavns Arbejdere ikke være bekendt! Lad os derfor samle os…”(s.2). Ordvalget viser os at arbejderne er trætte er af deres forhold og at der ikke er nogen vej udenom.
Et opgør mod kapitalisterne er nødvendigt for arbejderne.
Ser man kildekritisk på denne artikel, er det første man må bide mærke i, at den selvfølgelig ikke er objektivt skrevet men derimod meget subjektivt skrevet. Med det menes, at der klart tages parti i artiklen, og at man ser tingene fra en bestemt vinkel. Om forholdene virkelig var så slemme, kan man ikke udelukkende vurdere ud fra denne artikel. Da den ikke ser tingene objekt, men artiklen kan derimod fortælle os, at arbejderne var stærkt utilfredse.
Selvom artiklen ikke er objektiv, så er det langt fra den eneste kilde, som udtrykker, at arbejderne havde dårlige vilkår.
Rent teknisk er billedet malet i meget mørke farver, og der indgår en hel del sort og grå. Grå symboliserer normalt tristhed, som bakkes godt op af, hvordan arbejderne havde det. Sort symboliserer pessimisme og sorg som også er en realitet for de hårdt arbejdende. Derudover er hele billedet præget af et grønt skær, der normalt symboliserer håb og fornyelse, men på dette billede er der brugt en slags ”beskidt” og falmet grøn.
Det kan i det her tilfælde betyde, at den grønne farve skal symbolisere det modsatte. Altså intet håb og ingen fornyelse.
Studeres selve billedet ses en hel del arbejdere i både forgrunden, mellemgrunden og baggrunden. Til højre i billedet ses en formodet arbejdsformand som ikke selv laver noget, men blot holder øje med arbejderne. Bag selve støberiet, i midten af billedet, ses en herre med høj hat og pæn påklædning, som tydeligvis er af en højere socialklasse. Det kunne tænkes, at han er ejeren af fabrikken, som sikrer alt går rigtig får sig.
Hvis man går ud fra at maleriet stort set er en tro kopi af fabrikken, kan man godt forstå, at arbejderne måske var utilfredse.
Men da det ikke gjorde sig gældende dengang, er det ikke sikkert man har set disse forhold som farlige, men mere som hårdt fysisk arbejde, dog måske for hårdt og nedslidende fysik arbejde.
Det er værd at nævne, at billedes udformning kan være malet mildere eller anderledes end forholdene egentlig var, da maleriet blev bestilt af en af fabrikkens ejere8. Man kan f.eks. forstille sig, at ejerne er stolte af deres fabrik, og derfor ønskede at maleriet skulle fremstå spændende og storslået. Det kunne så betyde, at hvis nogen så udsultede ud, trætte eller lignende ville de ikke blive malet sådan, da det kunne skabe en et dårligt ry for ejerne.
Om P.S Krøyer har malet virkeligheden som den så ud eller om han selv har ændret på udformningen kan man ikke vide kun ved at se på malleriet. Om formålet var at sætte fokus på arbejdernes forhold som i denne fortolkning, eller om formålet var at lovprise maskinerne er svært at sige. Men hvis man sætter maleriet i relation til den historiske kilde og den beskrivelse, der står af det moderne gennembrud i litteraturens veje er det nærlæggende at tro, at maleriet stort set er malet, som virkeligheden så ud.
Uddrag af Christian Krohgs roman ”Albertine” fra 1886
Det var ikke kun arbejderne på fabrikkerne, som havde det svært, det gjaldt også mødrene og deres børn. Det giver uddraget af den litterære tekst Albertine9 fra 1886 i hvert fald udtryk for. I fortællingen bliver vi præsenteret for en fattig familie bestående af en moder og en fader, deres døtre og den ene datters søn. Fader er kun hjemme engang om måneden, når det er lønningsdag.
Moderen Kristansen er udslidt, den ene datter Oline er flyttet ud, den anden datter Albertine bruger al sin tid på at sy og Albertines søn Edward er syg. Historien er en 3. person altvidende fortæller, som har Albertine i fokus.
Historien giver udtryk for de usle forhold, de fattige folk lever under i slutningen af 1800-tallet. Vi får af vide, at de bor i et lille mørkt hjem, hvor der i køkkenet intet lys er. Omgivelserne Albertine kan se ud af vinduet, når hun syr bliver beskrevet således: ” Et højt, gråt plankeværk med en fabriksskorsten bagved op mod den kolde, næsten sorte himmel lige overfor var hvad hun så.”(s. 7) Ud fra denne korte og relativ simple beskrivelse, kan man som læser, allerede forstille sig, hvilket kvarter de bor i. I beskrivelsen er der ingen positive ord, og det er kun den triste virkelighed for familien, vi bliver præsenteret for.
Det betyder, at hjemmet er et slags fængsel for Albertine.
Den eneste udvej hun kender til, er den udvej hendes søster har valgt, nemlig prostitution. Datteren Olines tøj bliver beskrevet på en måde det vidner om prostitution, og derudover står der: både” …føjte på Karl Johan dag og nat og ved at komme på gale veje, ligesom Oline…”(s.14) og om Oline:”… så smilede tøjten og ind skred hun med al sin stads” (s.17). På den måde ser vi at Oline har valgt prostitution og f.eks. har fået råd til tøj(stads).
Det er ikke en løsning Albertine ønsker og derfor kommer hun heller ikke videre. At Albertine ikke ser andre muligheder end at forsætte med at sy, eller vælge prostitution, viser os hvor svært fattige kvinder kan have haft det i 1800-tallet, netop fordi det er den eneste mulighed, nogen kvinder har haft for at tjene penge.
Mørke spiller også en relevant rolle i historien. Der står endda i historien: ”Ja- så mørkt det var- det var sandt nok- man skulle tro, det var nat.” (s. 7) Mørke bruges hver gang miljøet skal skildres, og det vidner om den pessimisme, der ligger over arbejderklassen. Man kan forstille sig, at andre familier ligesom Albertines ikke ser noget håb, men kun ser det mørke og dystre, som det bliver skildret i historien.
Dermed virker denne beskrivelse af forholdene under det moderne gennembrud meget virkelighedstro.
Hvilken effekt havde de synspunkter, der fremsættes?
De synspunkter der fremsættes havde stor effekt.
Kigger vi først på den historiske kilde: ”Maalet er fyldt”: som det også er blevet beskrevet tidligere, blev initiativtagerne til dette møde fængslet, hvilket vidner om, at der har været en grad af sandhed i artiklen. At man vælger at fængsle dem, kan have været en måde at prøve at skjule problemerne på, og stoppe et oprør. Men da mange arbejder mødte op hjalp det altså ikke.
Når ordensmagten vælger at sætte ind og stoppe demonstrationerne med vold, vidner det sandsynligvis om en frustreret regering og frustrerede gods-og fabriksejere, som har set det som den sidste udvej.
Om maleriet af P.S. Krøyer: Fra Burmeister & Wains jernstøberi skrev Sigurd Müller i det konservative Dagbladet:” Hvem skulle vel i Kunstens ideale, romantiske Perioder have tænkt, at København engang skulle samle sig i Beundring om et Maleri, der forestiller et Maskinværksted”.10
Så sætter man de to udtalelser over for hinanden, tydeliggøres de forskellige politiske baggrunde. Hvor Sigurd Müller priser maskinen, ligger socialdemokraten vægt på, at det er det arbejdende folks liv, vi ser. Så på den måde kan vi altså se, at maleriet har haft en effekt og fået folk til at danne en mening og holdning om det der ses på maleriet.
Effekten af romanen Albertine havde også en stor effekt lige efter udgivelsen.NRK11 beskriver det således:” Da Christian Krohgs roman «Albertine» kom ut den 20. desember 1886, ble den forbudt av norske myndigheter allerede dagen etter. Året etter førte romanen til at det ble slutt på den offentlige prostitusjonen.” At myndighederne vælger at forbyde romanen, er en klar identifikation på, at bogen beskrev forholdene præcis som de var.
At der var et reelt problem er også sikkert eftersom den offentlige prostitution blev forbudt året efter.
Dermed ser man altså at de 3 kilder har haft stor effekt hos både arbejdsklassen, regeringen og de øvre klasser.
Det kan konkluderes, at det moderne gennembrud var en litterær periode efter romantikken, som skildrede virkeligheden, som den faktisk så ud, og på den måde satte fokus på problemerne i samfundet. I alle kilderne udtrykkes der en klar utilfredshed blandt arbejderne og deres familie, i forhold til deres arbejds- og levevilkår. Ydermere konkluderes det, at effekten af de synspunkter der fremsættes i de analyseret kilder var stor, og at synspunkterne påvirkede stort set alle samfundslag, og satte gang i både oprør og debat.
Litteraturliste
Artikler:
Pio, Louis : Maalet er fuldt. I: Socialisten, 02.05.1872, Internet Besøgt d. 05.05.2015 (Artikel)
Bøger:
Det Moderne Gennembrud. Fibiger, Johannes og Gerd Lütken: I: Litteraturens veje. 2. udg. G.E.C. Gads Forlag, 1996. side 194-225. (Afsnit i bog)
Nordbygade nr. 7. Krohg, Christian: I: Albertine. 1. udg. Werks Offset, 1993. side 5-24. (Afsnit i bog)
Internetsider:
Danmarkshistorien: Kvindelig valgret 1849-1915. Udgivet af Århus Universitet. Internet - Besøgt d. 06.05.2015 (Internet)
Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon: Fra Burmeister og Wains jernstøberi. Udgivet af Kulturstyrelsen. Internet Besøgt d. 07.05.2015 (Internet)
NRK: Romanen som endret prostitusjonen. Udgivet af NRK(Norges officielle public service-udbyder af radio og tv). Internet - Besøgt d. 07.05.2015 (Internet)
Kunstværker:
Fra Burmeister og Wains jernstøberi, Krøyer, Peder Severin. 1885. (maleri)
1 Litteraturens veje s. 194 1. kolonne
2 Litteraturens veje s. 195 nederest og s. 197
3 Litteraturens veje s. 221-222
4 Ifølge Danmarks historiens leksikon(link i litteraturlisten)
5 Litteraturens veje s. 194 1. kolonne nederst
6 Litteraturens veje s. 195 1. kolonne nederst
7 Litteraturens veje s. 195 1. kolonne
8 Ifølge Kulturstyrelsen blev maleriet blev bestilt af den ene af grundlæggerne af B & W, Carl Christian Burmeister.
9 Skrevet af Christian Krohg
10Ifølge adjunkt Peter C. Kjærgaard (Idéhistorie) & lektor Henry Nielsen,
Institut for videnskabshistorie, Århus Universitet
11NRK er Norges officielle public service-udbyder af radio og tv.
DE
Basket
