word image
Stundenentwurf mit Arbeitsaufgaben

Dansk øvelse eller en tilsvarende aktivitet

1.591 / ~4½ sternsternsternsternstern_0.2 Johannes H. . 2018
<
>
Download

Stundenentwurf
Werbung

Campus Bornholm

School

Johannes H. ©
4.80

0.05 Mb
sternsternsternsternstern_0.2
ID# 73819







Kronikken


Kronikopgaven kræver:

  • En vinklet og fængende indledning

  • En klar og koncentreret redegørelse

  • En danskfaglig veldisponeret karakteristik af argumentationen

  • En personlig, engageret og indsigtsfuld diskussion af tekstens synspunkter

  • En afslutning, der refererer tilbage til indledningen, sprogligt og/eller indholdsmæssigt.


En vinklet og fængende indledning

Den dårlige indledning, der mangler vinkling, afgrænsning af emnet, og ikke fanger læseren:
”Rastløshedens tyranni (tekst 4) er skrevet af Kristian Bøcker og blev trykt i Kristlig dagblad den 13. juli 2012. Den handler om kedsomhed og det at kede sig i dag. Tekstens primære synspunkt er, at det kan være nødvendigt at kede sig, men at vi i dag har sværere ved at kede os”.


Den gode indledning, der anslår nogle problemstillinger/vinkler og fanger læseren:
”De fleste kender til det. Flere gange om dagen benyttes det sociale medie Facebook til at holde sig opdateret om vennernes seneste aktiviteter eller selv at holde vennerne opdateret om egne aktiviteter.

Det er i nutidens moderne samfund muligt at tilgå de sociale medier overalt. Fra computeren, fra smartphonen, far iPad’en. På denne måde bliver det muligt altid at følge med i, hvad der rører sig. Dette kan være alt fra en populær video på YouTube eller en god artikel på en netavis til hvem, der er blevet kærester med hvem, og hvad ens bedste ven har fået at spise til aftensmad.

Kun de færreste kender ikke til fænomenet Facebook, og det sociale medie er over de seneste år blevet udbredt til det meste af verden, hvor det nyder stor anerkendelse. Men facebook deler vandene. Ikke alle er lige begejstrede for fænomenet og dette rejser en debat om, hvorvidt Facebook fortsat kan holde på sine brugere.

Denne debat bidrager lektor ved universitetet i Helsinki, Claus Elholm Andersen til i kronikken Et nyt liv uden Facebook, der blev bragt i Jyllandsposten den 26. maj 2012.”
Vi får en helt overordnet præsentation af Facebook og mediets udbredelse og funktion. Denne indledning leder naturligt frem til den bærende problemstilling, ”Facebook deler vandene” og direkte herfra til en præsentation af teksten og dens forfatter.

Dermed har læseren fået afgrænset det meget brede emne og fået leveret kronikkens vinkel på emnet: Debatten om ”hvorvidt Facebook kan holde på sine brugere.


En klar og koncentreret redegørelse

Når man skriver en redegørelse, er man i princippet formidler af andres synspunkter. Redegørelsen har følgende genretræk:

  • Den er en systematisk og logisk disponeret gengivelse af et stof. Hvad er tekstens hovedsynspunkter, og hvad er underpunkter?

  • Den er saglig, ikke subjektiv. Personlige synspunkter og kommentarer må ikke blandes in

  • Den indeholder sproglige markeringer, der markerer distance: Brug udtryk, der viser, at det er andres tanker/tekst, der gengives.

Den dårlige redegørelse forveksles med referat, er for lang og mangler præcision!


En danskfaglig veldisponeret karakteristik af argumentationen

At karakterisere vil sige at slå ned på særegne træk. Når opgaven kræver en karakteristik af argumentationsformen, stiller den altså en forventning om, at du som elev kan gennemskue hvordan tekstmaterialet formidler og forsvarer sine synspunkter. Begrebet ”argumentationsform” er i denne sammenhæng meget rummeligt og dækker såvel tekstens/teksternes særlige sproglige og stilistiske som argumentatoriske kendetegn.

Elementer i karakteristikken:

Appelformer: etos/patos/logos Argumentation: Påstand, belæg, hjemmel

Argumenttyper: Skræmme- glidebane-, mængdeargument. Brug af eksempler

Figurer: Retoriske spørgsmål, anafor, allitteration, hyperbel…

Billedsprog: Metafor, sammenligning, besjæling, personifiktion, symboler …

Høj stil: Fremmedord, fagterminologi, tekniske begreber

Lav stil: Jargon, bandeord, latrinære og vulgære udtryk

Brug fagbegreberne naturligt i sammenhængen, ikke som prædikater der viser, hvor mange danskfaglige termer, du har lært i timerne. Afgør meget nøje, hvad der er centralt for netop denne tekst måde at formidle sine budskaber på. Det gælder ikke om at vride så meget ud af teksten som muligt.

Censorevalueringerne fremhæver især disse problemer:
1. Mange forsømmer at analysere effekten af/hensigten med argumentationen
2. Karakteristikken mangler logisk forbindelse med resten af kronikken
3. Appelformanalysen fylder for meget og udfoldes på bekostning af karakteristikken af fx sprog og argumentation.
4. Overdreven brug af Toulmins argumentationsmodel.

Med andre ord har Anderens argument været gyldigt i tusindvis af år. Dette er også en form for etos-appel, som bruger ”de gamle grækeres” autoritet til at underbygge sin egen argumentation”. Effekt 2 – hæver sig analytisk over eksemplet og udvider perspektivet.

For at få sammenhæng i kronikkens enkeltdele kan der være en pointe i at kombinere dele af redegørelsen for tekstens synspunkter med karakteristikken af tekstens argumentationsform. Fx er det oplagt at bruge Toulmins begrebsapparat, når man i redegørelsen slår ned på de centrale pointer.

Lad være med at dedikere et helt afsnit alene til fx tekstens brug af stilistiske virkemidler:
”Rune Lykkeberg bruger mange stilistiske virkemidler. Der bliver bl.a. brugt allitteration, metaforer og gentagelsesfigurer. Det ser vi eksempler på her …”.
Iagttagelsen er skarp og korrekt, men denne måde at formidle iagttagelserne på sænker fremdriften og rytmen i kronikken og skader dermed formidlingen; karakteristikken og citaterne falder ikke naturligt ind i sammenhængen.
En helt anderledes dynamik ville en formulering som denne give:
”Som det fremgår, gør Rune Lykkeberg brug af en lang række stilistiske greb i sin tekst om X Factor.

Og det er et billede på en konflikt, som ikke kan ophæves”. Den peger samtidig tilbage til tekstens indledende sætning: ”Det er populært og pinligt. Det er for lidt for de fleste og for meget for de få”. På den måde skaber Lykkeberg en elegant cirkelkomposition, og efterlader læseren med et billede af en både reflekteret og stilsikker skribent.

Men gør det hans udsagn om X Factor og kvalitets- og krænkelseskritikken mere holdbare? Er hans argumenter skridsikre blot fordi, de er stilsikre? Spørgsmålet er om …”
Her ser vi en karakteristik, der eksplicit peger tilbage til redegørelsen og på den måde sikrer en naturlig sammenhæng mellem kronikkens redegørende og karakteriserede afsnit: Spørgsmålet om, hvad Lykkeberg siger, og hvordan han siger det, tænkes sammen.


En personlig, engageret og indsigtsfuld diskussion af tekstens synspunkter

I kronikken skal man diskutere tekstmaterialets synspunkter og på den måde tilkendegive sine egne kvalificerede holdninger til det givne emne (og med brug af materiale fra nettet, hvis opgaveformuleringen kræver det).
Der er i kronikken vide rammer til at diskutere teksten og emnet, og der må gerne anlægges fx en samfundsfaglig vinkel på stoffet, hvis man skønner, at det er gavnligt i forhold til emnet og forstår at formidle bevæggrundene for den anlagte optik klart ud til læseren.
Det afgørende er, at diskussionen:

  • på en fængende og engageret måde går i dybden med stoffet.

  • Er selvstændig og frigør sig fra teksten.

  • anlægger et bredt fokus på emnet fremfor på teksten alene.

  • Har faglig substans og tyngde.


    Den svage diskussion:
    ”Selvom det kan være kedeligt at tænke eller stirre ud i luften, så er det nogle gange det, som skal til. Vi skal igennem nogle ting her i livet, og kedsomhed er en af dem. Tag nu igen historien om rejsen til Tyskland. Den er et rigtig godt eksempel.

    Turen gennem Tyskland er lang og nødvendig, men vi kan jo bruge tiden til at glæde os til, når vi er fremme, og tænke på alt det, der skal ske. Det samme er det med kedsomhed og livet. Kedsomheden er træls, til tider lang, men nødvendig, for det er her, vi får tid til eftertanke omkring vores liv”.
    Denne diskussion taler ukritisk tekstforlægget efter munden, og er fyldt med banaliteter og almindeligheder.

  • Den gode diskussion:
    ”Når det er sagt, og man er færdig med at kløve ord og kneppe fluer; kan det være svært ikke at give Kristian Bøcker ret i visse af tekstens udsagn, for ja, vi lever i en verden, der kræver aktivitet og underholdning, og det kan godt være, at denne hunger efter spænding fører til et tab af ”eftertanke”, ”kreativitet og nærvær”, ”ikke mindst” som Bøcker siger, ”på grund af computer, mobiltelefon, smartphone og så videre”.

    Dette er nemlig ting som disse, der tilbyder erstatning for transitområderne og det, som i teksten kaldes kedsomhed: Tænkepauser.

    Det er en tid, hvor børn opdrages af iPad såvel som af mor og far. Tv’et kører for fulde gardiner fra tidlig morgen til Ramasjang går i seng, og X-Box, Wii, Play Station og computer tilbyder virtuel leg, krigsspil, sport foran fjensynet, alt hvad hjertet begærer. Fantastisk! Eller hvad? [….]

    En afslutning, der refererer tilbage til indledningen, sprogligt og/eller indholdsmæssigt.

    Kronikken rundes af ved at pege tilbage til indledningen og slå en sløjfe på teksten.



    | | | | |
    Tausche dein Hausarbeiten

    G 2 - Cached Page: Friday 29th of March 2024 09:55:50 AM