<
>
Upload File

Prüfungsvorbereitung
Literaturwissenschaft

Aarhus Business School - Denmark

semester 6

Jana A. ©

0.13 Mb
sternsternsternsternstern_0.2
ID# 83686







De Fattiges udi Odensee Hospital
Disposition



Thomas Kingo ’’De Fattiges udi Odensee Hospital (1680)

  • Muligt eksamensspørgsmål


  • Thomas Kingo: »De Fattiges udi Odensee Hospital allerinderligste og underdanigste Suk og Søgning hos vor allernaadigste Herre og Konge« (ca. 1680)

  • Hans Hansen Nordrup: »Den Grædende Dina Over Den Skam-skaaren Sichem« (1719)



  • Giv en analyse og fortolkning af en eller flere folkeviser efter eget valg. Placer teksten (visen/viserne) i en litteraturhistoriske kontekst.


    Generelt om Verdslig Barok (centrale ting om perioden) + centrale ting om genren i denne periode


    Verdslig Barok


  • Perioden strækker sig fra 1600-1700-tallet

  • Samme historiske kontekst som religiøs barok


    Historiske kontekst (Centrale Begivenheder):

  • Enevælde i DK i 1660, kongen er stedfortræder for Gud. Vertikalt samfund

  • Alt skal stilles opad, bevægelsen går altid mod himlen.

  • Opstod en stor interesse for antikken: prøver at efterligne antikkens former og vers.

  • Alt skal ensrettes:

  • Massiv, stram censur, alt skal godkendes af Kongen = strømlining i udgivne tekster.

  • Kristendommen skal ikke bare være noget som foregår om søndagen. Det skal gennemtrænge hele livet. Idealet er at få den fromme bonde til at bede bordbøn hver dag. Derfor skriver Kingo også aften- og morgensange.


    Nøgleord:

  • Modsvar til den religiøs Barok

  • Verdslig bestillingsarbejde

  • Verdslig ’’Undergrundsbarok’ (Ting der ikke vil blive godkendt af censuren).

  • Panegyri = Et selvudslettende jeg (eks. Odense hospital), Der prsier kongens mægtighed eks. Kingo som hofpoet.

  • Jordiske verdslig barok:

  • Undergenrer:

  • Lejlighedsdigtning

  • Betalingsarbejde

  • Bønneskrifter

  • Brugskunst


  • Underjordisk barok:

  • Censuren fremprovokerer spottedigtene

  • Parodier barokkens svulstige sprog og formsprog

  • Cirkulerede anonymt

  • Skrevet af lærde, da de beherskede formsproget


    Perspektivering:

  • Skæmteviserne (folkeviser med fokus på parodien.

  • Religiøs barok



    Analyse og Fortolkning af

    Thomas Kingo De Fattiges udi Odensee (ca. 1680)



    Thomas Kingo har skrevet mange salmer og lejlighedsdigte. Han er dog mest kendt for sine salmer.

    Et af de digte er ’’De fattiges udj Odensee Hospital’’ – det menes at være skrevet ca. 1680-1683.


    Historiske facts om Odense Hospital:

  • Odense Hospital (Gråbrødre Kloster) fungerede dengang som samlingssted for både ældre, syge, sindsyge og fattige. Kingo var også biskop i Odense.

  • Som biskop i Odense havde Kingo ansvaret for, at hospitalets indskrevne havde tilfredsstillende forhold, men de midler der var stillet til hospitalets rådighed, var ikke tilstrækkelig til at skulle forsørge alle indskrevne med mad og forplejning samt vedligeholdelse af hospitalet. Da kongelige ryttere i Odense, efter kongens ordre, yderligere skulle forsørges af hospitalets økonomi, henvendte Kingo sig via sit digt ”De fattiges udj Odensee Hospital” til kongen for at berette om hospitalets virkelige forhold, og derigennem bede om fritagelse fra at forsørge rytterne, da dette ellers ville betyde, at forholdene på hospitalet ville forværres.

  • Digtet ”De fattiges udj Odensee Hospital” indeholder en indirekte kritik af kongens og statens politik, dog indlemmer - og dermed forklæder - Kingo denne kritik som en bøn til kongen om fritagelse fra førnævnte forsørgelse af de kongelige ryttere, ligesom han ønsker yderligere hjælp til de indskrevne på hospitalet. For at forstærke kongens indsigt i tilstanden på hospitalet, samt manglen på økonomisk hjælp, taler digtet i en form for billedligt sprog, hvor man følger Kingo rundt på hospitalet og ser de indlagtes forskellige sygdomme for sig.

    Digtets form:

    Digtet er som sådan ikke inddelt i strofer, men er mere opstillet som en lang bøn, i form af et timeglas. Timeglas-formen kunne henlede tankerne på, at tiden rinder ud for både hospitalet og de indlagte, hvis ikke kongen hører Kingos bøn og tilbyder sin hjælp yderligere.

    Resumé og indleding

    For at skabe overblik over, hvorledes Kingo har forklædt sin kritik af kongen i digtet ”De fattiges udi Odensee Hospital”, følger en gennemgang af budskabernes inddeling i digtet. Digtet består af i alt 80 linier.


    Linie 1-12: Kingos bøn til kongen – de indskrevnes tilstande generelt/alment.
    Linie 13-48: De indskrevnes tilstande specifik beskrivelse.
    Linie 49-60: Kingos appel/bøn til kongen om hjælp til hospitalet.
    Linie 61-72: Linie 73-80: Kingos kritik af kongens politik.


    I de første 12 linier af digtet indleder Kingo sin bøn til kongen med at berette, at han er ked af at være nødsaget til at henvende sig til kongen om hjælp til de indlagte på hospitalet, jf. linie 2: ”Forlad mig at jeg i dit Kongeskiød maa græde”.



    Billedsprog:

  • ”De fattiges udj Odensee Hospital” er opbygget med henblik på at appellere til kongens samvittighed i kraft af det anvendte billedsprog, der understreger dårligdommen på hospitalet.

  • Kingos sorg: linie 3-6: ”...Og øse der een Strøm af Vand og Siele-Vee Som vælder udaf Nøds usoolet Iis og Snee, Som har brudt ind udj de arme Lemmers Senge Udj vort Hospital og vil dem snarlig trænge Fra deres Leye ud...” Af disse linier kan der yderligere udledes, at Kingo føler et dybt, socialt og personligt engagement for de indlagte på hospitalet – han begræder deres forhold overfor kongen, det er ikke de indlagtes sorg der berettes om i dette digt, det er Kingos oplevelse af tilstanden og dermed hans sorg, belyst gennem de indlagtes forskellige situationer.

    Kingo appellerer til Kongens samvittighed 1-12:

    8-12: Optøer det Iisebierg saa gaaer de deres Vey. Hvad Vey? Gud trøste det! Hvad Vey vil de vel tage Til nogen Verdens Hielp? Som mange Aar og Dage Sin Food ei haver sat paa nogen Verdens Sti Mens langs ad Korsens dynd sig daglig ælter i”.

  • Hvis der ikke længere er penge til at sørge for de indlagtes ve og vel med hensyn til forplejning, vil de være nødsaget til at forlade hospitalet og skaffe føden andetsteds. Dog vil udsigterne være dårlige, idet de indlagte ikke har kendt andet end hospitalets veje, og derfor ikke ved hvordan de skal klare sig selv ude i virkeligheden, hvor der ikke vil blive sørget for dem. De ved ikke hvilken vej de skal gå, for det eneste sted de kan få den fornødne hjælp er på hospitalet. Herefter fortsætter Kingo sin bøn med en dybere beskrivelse af de indlagtes tilstande. Det er i dette afsnit, at kongen virkelig får indsigt i hverdagen på hospitalet. Af linierne 13-48 fremgår det, at Kingo ikke ligger skjul på, at dette dårligdommens hus har brug for en stabil økonomi for at det gale ikke skal tage overhånd, omsorgen overfor de handikappede ikke forsvinde og sygeplejen til de syge ikke vige bort til fordel for de raske rytteres forsørgelse.



    Linie 13-48: De indskrevnes tilstande specifik beskrivelse.

  • Her forklares de syges tilstand.

  • Linje 13-16

  • Disse linjer skal overbevise kongen, at bliver hjælpen til de indlagte meget ringere har de ikke en chance i livet.

  • Dette inddrages for at forstærke kongens samvittighed overfor hospitalet og situationen

  • Linje 21-24:

  • Linierne henleder tankerne på kongens egen tilstand sat i forhold til de indlagtes, hvilket fremgår af følgende citat fra førnævnte linier: Her tegnes et billede af et hårdt arbejdende folk, der nu er mærket af livet så de ikke længere kan klare dem selv. Deres liv og nuværende tilstand sættes overfor kongens ditto. Kongen fremstår som en person, der aldrig har udrettet noget hårdt fysisk, og derfor ikke er mærket af det – ligeledes sætter Kingo kongen i lighedstegn med Gud. De er de eneste, der er gået fri for at leve det virkelige liv, og derfor har kongen endnu ikke været nødsaget til at se kendsgerningerne vedrørende hospitalet og dets indlagte i øjnene.

  • Kongen er lig med Gud.

  • Sammenligningerne med det kristne/bibelske finder også sted ved linjerne 29-30 og 35-36, Dette er såvel også et kendetegn for denne periode, barokken anvender kristelige billedsprog, og specielt historien om Job og Lazarus medtages i eksempelvis digte som dette, for at understrege forholdet mellem rig og fattig. (I den bibelske historie var Lazarus en fattig mand forfulgt af sygdom – I bibelen beskrives han liggende udenfor en rig mands hus. Denne historie viser de store forskelle på rig og fattig, rask og syg)
    _ - Der finder den sammenligning til mellem den rige man i historierne og kongen, og de indlagte på hospitalet er ligesom Lazarus, mens Kingo fremstår som job, idet Job repræsenterer næstekærlighed (i biblen), Kingo appellerer til kongen om at udvise næstekærlighed overfor de indlagte.

  • Kingo forsøger at sætte lighedstegn mellem bibelske personer og de indlagte på hospitalet, og forsøger at gøre det klart, at alle disse mennesker er resultatet af Guds vilje, og siger indirekte, at Guds vilje vedrørende kongen kan ændres, hvis han ikke udviser næstekærlighed overfor de, der behøver hans hjælp. Igen er historien om Lazarus et eksempel på Guds vilje, idet den rige mand, der ikke ønsker at hjælpe den fattige og syge Lazarus med pleje og føde, ender i helvede på grund af sin uvilje mod Lazarus, hvor han i stedet kunne have udvist næstekærlighed og bidraget med sin hjælp, hvilket havde berettiget ham til at komme i himmelen.

  • Linjerne 35-36:

  • Sammenkædning mellem hospitalets syge og Jesus hængende på korset.

  • Med anvendelse af bibelske sprogbilleder henvender Kingo sig til kongens religiøse overbevisning, idet de indlagte dengang ansås for værende et kristent ansvar. Dette styrker desuden kongens mulighed for at leve sig ind i situationen.

  • Linjerne 49-60:

  • Kingo gør sit bedste for at lade kongen vide, at de indlagte på hospitalet værdsætter kongens hjælp, og Kingo appellerer til, at kongen ikke fratager dem den lykke det er for dem at modtage hans hjælp. De er taknemmelige for hans økonomiske hjælp.

  • Linjerne 57-60: Kingos egentlige appel til kongen fremstår. Kingo beretter her, at både han og de indlagte kender kongens hjælpsomhed i kraft af den hjælp de hidtil har modtaget, og derfor også nu ved at kongen er så god, at han endnu engang vil bistå med sin hjælp

    Linie 61-72: Linie 73-80: Kingos kritik af kongens politik.

  • Den indirekte kritik til kongen og statens politik, er usædvanligt for barokken (perioden).

  • Kingo forsøger i dette afsnit at forklare hvad kongens politik vedrørende hospitalet – det at de nu yderligere skal forsørge mennesker der tilmed er raske – kommer til at betyde, hvilket fremgår af følgende citat fra linie 61-64: ”Den ubarmhiertige Soldat hand haver suet Endog af deris Blod, indtil han haver kuet Saa mangen fra sin Sted og Stavn for Skyld og Skat Saa Christi Arme de maa miste deres plat”. Med disse linier mener Kingo, at rytterne der skal forsørges af hospitalets midler er ubarmhjertige, idet de ikke lider nogen nød ligesom de indlagte, men fratager dem deres fornødne hjælp.

  • Denne indirekte kritik, mener at det er direkte ubarmhjertigt af soldaterne at komme og tage de syges plads. Rytterne vil leve på bekostningen af folk der virkelig har brug for hjælpen.

  • Det er desuden også en indirekte kritik af kongen, idet han vælger at lade rytterne forsøge frem for de der trænger til det mest.

  • Dog efterfølger Kingo dette med en forudsigelse fra hans side, der viser kongen at de tror på hans gode hjerte og hans hjælp. Dette fremgår af linie 65-66: ”Her ligger een paa Dør for øden Gaard og Arme Det Gud i Himmelen og Kongen sig forbarme”. Her prøver Kingo at skabe et billede af en fattig, der har været nødt til at videregive sin hjælp til rytterne og derfor nu må tigge sig til mad og pleje, men hvor der er det lyspunkt for de indlagte, at de ved dette ikke vil ske, idet kongen trækker sin befaling tilbage. Dette er igen en appel til samvittigheden.

  • Endnu en appel til samvittigheden.

  • Linjerne 69-72:

  • Her oplyser Kingo sin mening i henhold til folkets betaling til kongen – pakket ind i bønnen om hospitalet – så dette ikke bliver ilde modtaget. At kongen kræver penge fra folk, der intet har (i dette tilfælde skal hospitalets indlagte fremstå som disse) vil betyde undergang for alle i sidste ende.

  • Kingo fremlægger denne mening gennem billedet, at kongen ønsker at få en ko fra en mand, der ingen kvæg har, og overfører dette til situationen med hospitalet, idet kongen kræver rytterne forsørget ud af hospitalets i forvejen ikke tilstrækkelige økonomi – dette vil medføre hospitalets undergang.

    Afslutningen:

  • Kingo afslutter sin bøn ved at berette sin mening om kongen, samt klargøre, at hvis kongen hjælper de indlagte på hospitalet, vil disse mennesker for altid være ham taknemmelig og tænke om ham som de gør om Kristus. Dette fremgår af linierne 75-76: ”...Hans Naade er saa stor saa mild hans Hierterood, Hand haver lovet Hielp, hand er saa Eyegoed”, ligeledes linie 79-80: ” Hielp, Hielp de Arme, og betænk, hvad Hielp de faar At det er Plaster af din Haand til Jesu Saar”. I dette sidste afsnit sættes de indlagte endnu engang overfor Kristus, og de syges lidelser overføres til Jesu lidelser, som en sidste indirekte måde at få kongens samvittighed til at råde.

  • Kingo underskriver bønnen som: ”Christi og Kongens allerunderdanigste og de fattiges skyldige Tiener”, hvilket er et budskab om, at han ved han er Kongen underdanig, men vover alligevel at bede om hjælp idet han også er de fattiges eneste udvej.



    Argumentationen i digtet:

  • Det verdslige lejlighedsdigt argumenterer ikke rationelt overfor kongen, men i stedet anvender Kingo bibelske billeder og henviser til kristendommen, som en måde at få kongen til at føle sig skyldig og genoverveje sin befaling og samtidig eventuelt hele sin politik.

    Barokkens kendetegn:

    Det, der karakteriserer barokken og den verdslige lejlighedsdigtning er, at man i digtene fra denne periode ikke skriver om nederlag, men vender dårligdommen om til sejr, hvilket også er det Kingo gør i ”De fattiges udj Odensee Hospital”, i og med at han henvender sig til kongen og fortæller om dårligdommen og hvad denne kan medføre, men at de ikke frygter, idet de stoler på kongens barmhjertighed.


    Ligeledes forfattes sådanne digte i situationer, hvor digteren gerne vil opnå noget specielt gennem sit digt. Dette være sig anerkendelse som digter, eller som i dette tilfælde med ”De fattiges udj Odensee Hospital” hjælp til de fattige og syge.

    Det specielle ved Kingo er, at udover at være en stor digter, der tør kritisere kongen og staten, var han også blandt de første, der skrev på modersmålet, dansk.

    Barok kan i overført betydning forstås som noget overdrevet, hvilket ligesom foranstående anledning til hyldest, kendetegner barokkens digte. Endnu et kendetegn fra barokkens skrivestil er, at digterne skrev allegorisk, hvilket vil sige at de byggede deres digte og salmer op omkring symboler og billedsprog, som i for eksempel ”De fattiges udj Odensee Hospital”, hvor Kingo gentagne gange anvender kristendommen som symbol for bedre forståelse, samt anvender billedsprog i afsnittet hvor der berettes om de syges tilstande.





    Konklusion:

    Ved at anvende Gud og Jesus i digtet, samt skrive at Kingo og de indlagte har tiltro til kongens hjælp, idet han endnu aldrig har svigtet, forbliver ”De fattiges udj Odensee Hospital” udadtil et ægte barokdigt. Kingo har her altså forfattet et digt, hvor han inddrager alle de karakteristiske træk fra barokken, men hvor han opvejer de to største magthavere mod hinanden - Gud mod kongen - og på denne måde stiller han kongen overfor et skjult budskab om enten at hjælpe de fattige på hospitalet og som følge af dette komme i himmelen. Eller fastholde sin befaling om forsørgelse af rytterne og dermed gå imod kristendommens bud om næstekærlighed, hvilket ville kunne stille kongen i dårligt lys overfor både Gud, og de fattige på Odense hospital.

    Appellen i Kingos digt ”De fattiges udj Odensee Hospital” blev på trods af barokkens karakteristiske inddragelser overhørt af kongen, men kan meget vel have inspireret barokkens øvrige lejlighedsdigtere til, som før nævnt, at ændre digtenes indhold i starten af 1700-tallet. ”De fattiges udj Odensee Hospital” er alt i alt et typisk barokdigt, med et knap så typisk indhold, hvilket gør det helt unikt, og dermed interessant at fortolke.













    6



  • | | | | |
    Tausche dein Hausarbeiten