<
>
Download

Aufsatz
Literaturwissenschaft

VUC Storstrøm Vordingborg

10, AP, 2016, Erasmus Montanus

Nele Z. ©
3.10

0.04 Mb
sternsternsternsternstern
ID# 74186







Erasmus montanus - selvhøjtidelig eller genial?

Er Erasmus Montanus en tosse, eller kunne vi lære noget af ham?


Erasmus Montanus er et komedie-stykke skrevet af Ludvig Holberg, og det blev trykt i 1723. Det er et stykke, der er rigt på sprog og konflikter. Stykket stammer fra den litterære periode oplysningstiden, og det bærer det tydeligt præg af. Teksten tager fat i flere af de daværende samfundsproblematikker, og med sin humoristiske tone formår Holberg at stille disse problematikker til skue og skamme.

Uanset status i samfundet har flere borgere kunnet relatere til et af synspunkterne, der træder frem i Erasmus Montanus. Nogle mennesker har været enige i Montanus’ oplevelse af, at bønderne var dumme og uvidende, mens andre har været enige med beboerne på bjerget, som han stammer fra, i at Montanus er for bedrevidende og blærer sig for meget med sin lærdom.

Dette har medvirket til at stykket er blevet fortolket på diverse måder fra diverse læsere - det afhænger af, hvem læseren har relateret mest til under læsningen.


Erasmus Montanus omhandler bondesønnen ved navn Rasmus Berg og hans omgangskreds. Efter at have været i København og studere i flere år, vender han hjem til bjerget, som han kommer fra. Han er blevet en lærd man, og har taget det latinske navn Erasmus Montanus. Bondemiljøet som han stammer fra, forstår ham ikke længere, da han har taget afstand fra alt det de kender.

Montanus afviser den Kristne lære at Jorden er rund, og dette fører til stor debat i området, og er ved at sætte en stopper for hans forlovelse.

Tiden i København har gjort Montanus til en selvhøjtidelig, bedrevidende mand. Han har travlt med, at bevise hvor klog og lærd han er overfor alle på bjerget. Han ser nu ned på alle dem, han er vokset op med, selv dem der har opfostret ham, og betalt for at han overhovedet kom til København.

Hovedtemaet i stykket bliver demonstreret ved at sætte de to modsætninger, Montanus og hans bror Jacob, til at disputere. Holberg fremhæver forskellene mellem teoretisk og praktisk fornuft. Selvom Montanus er lærd og kan disputerer med de bedste på latin, nytter det ikke noget, hvis alle er i mod ham.

Holberg viser med dette stykke, at man sagtens kan være klog på teori, men stadig være uvidende i forhold til ens omgivelser og medmennesker. Med Erasmus demonstrerer han, at selvom man er akademiker, betyder det ikke, at man er bedre end hvis man, for eksempel, er bonde.

Kontrasten mellem de to brødre, Erasmus og Jacob, er beviset på netop det udsagn. Selvom Erasmus er intelligent, mangler han logikken og fornuften til at begå sig rent socialt, uden at fornærme eller tage afstand til andre. Jacob derimod er fuldstændig klar over, at man har brug for sine medmennesker og viden om selve livet for at få et indholdsrigt liv.

Montanus’ opførsel efter hans hjemkomst gør, at folkene i landsbyen bryder sig mindre og mindre om ham. Han er så fokuseret på, at bevise hvor klog og intelligent han er, uden tanke for at han vender rundt på alt, beboerne kender til med sine udsagn. Holberg viser på den måde, at det ikke nytter noget at have så meget viden, hvis man ikke ved hvordan man benytter den i praksis.

I artiklen Den Sofistikerede Humor pointerer skribenterne, Johannes Fibiger og Gerd Lütken, at Montanus på sin vis, faktisk er uvidende. Han er endnu ikke nået til et punkt, med sin intelligens hvor han er selv-oplyst. Han ved altså ikke, hvordan man siger sin mening uden at forekomme ubehøvlet.

Dette åbner altså også for mulighederne for fortolkningen af stykket, da dem der forstår Erasmus nok vil have tendens til at være enig med ham, mens dem der opfatter ham på samme måde som resten af stykkets personer, vil være enige med dem.

Side 1 af 1



| | | | |
Tausche dein Hausarbeiten