<
>
Download

Hausübung
Religionswissenschaft­en

STX NAKSKOV

STX

Emma D. ©
3.70

0.05 Mb
sternsternsternsternstern_0.2
ID# 79646







Etik Forskellige former for etik - Etik på internettet

A) Forskellige former for etik:

Etik er et begreb, der bruges i mange forskellige sammenhænge, og derfor findes der mange forskellige definitioner af begrebet. Lige nu vil jeg fokusere på to af dem: Jesper Vinds og Ole Harlings.

Jesper Vind molekylærbiolog har siden han var en ung dreng været ateist. Han er formand for Dansk Ateistisk Selskab hvor han møder forskellige reaktioner på hans forhold til religion. Han er vant til at argumentere for sine holdninger og ikke mindst i dag, hvor religion fylder meget i samfundsdebatten.

Efter hans mening har etik eller moral ikke noget med religion at gøre. Videnskab har bevist at moralske instinkter kan ses allerede på babystadiet, det kan også ses hos flere dyre grupper og særdeleshed blandt aber. Han påstå også at arkæologiske studier tyder på at mennesket allerede for 50-60 tusinde år siden havde udviklet morals normer, og tog sig af til skade kommende stammemedlemmer. ” Så videnskabeligt set er der ingen grund til at tro at verdenen går i umoralsk kaos, hvis alle blev ateister heldigvis.” – siger Jesper Vind.

Han synes også at etik eller moral er svært at definere, men i hans øjne er det noget som hænger sammen med hvordan vi opfører os over for hinanden. Hvilke handlinger vi udfører over for hinanden og hvordan de handlinger opfattes. Er det noget vi gør for vores egen skyld eller gør vi det for vores medmenneskers skyld.

Det ligger i biologi i ikke i religion. Hvis han selv skulle komme med et bud på moral, så ”er det at man gør noget godt for andre uden at forvente at få noget igen”.

Jesper Vind definition af etik:

Etik ligger i biologi og ikke i religion. Etik eller moral er noget som vi gør godt for andre uden at forvente at få noget igen.

Læge og tidligere formandfor Det Etiske Råd, Ole Hartling, har i mange år været en markant stemme i den etiske debat, og er næsten blevet hr. Etik. I over 20 år, har han undervist speciallægestuderende i medicinsk etik. Ideen med etik er at ville det rigtige og gode – synes Ole Harling.

Han siger, at etisk debat aldrig går på, om man vil det gode. Ole Hartling gik ind i den etiske debat som erklæret modstander af, at aktiv dødshjælp skulle være en del af lægegerningen.  Han mener at lidelsen har en form for værdi, og at lidelsen er sæt i verden og det er et vedvarende og uløselige problem.

Han mener også at lidelsen skal bekæmpes, modarbejdes – det må enhver læge og ethvert menneske mene. Men menneskerne må også erkende, at det er et grundvilkår, at lidelsen hører menneskelivet til. Menneskerne ville ikke komme til at opleve nogle ting i livet, hvis lidelsen ikke var der.

Ole Harlings definition af etik:

Al etisk argumentation går på, hvad det gode er, og hvordan det gode opnås. Etiks kælenavn er ”bør lære”. Hver gang man siger bør, følger der et etisk udsagn eller en etisk dom. Jo mere vi kan, des mere må vi overveje, hvad vi bør.

Jeg er enig med Jesper Vind at etik ligger i biologi og ikke i religion, men jeg er meget mere enig med Ole Hartling og hans definition af etik. Som et grundlæggende menneskeligt vilkår befinder vi os konstant i situationer, hvor det enkelte individ må foretage vurderinger og valg mellem, hvad der er rigtigt og forkert.

Disse vælg og vurderinger har en særlig betydning i situationer med andre mennesker, fordi man i dag støder på en mangfoldighed af forskellige livsopfattelser, hvilket kan være grundlag for uenigheder og dermed konflikter.

Vi kan definere etik som en kritisk refleksion over vores forestillinger om, hvad der er den rette eller gode menneskelige handlemåde og livsførelse. Etik har derfor navnlig betydning i mødet med andre mennesker, og etiske spørgsmål griber derfor ind i ethvert menneskes liv og vedkommer alle.

I takt med, at teknologien udvikler sig, og nye muligheder dukker op, ændres love og regler hele tiden, og der bliver diskuteret om etik som aldrig før. Dermed rykkes de etiske grænser, og der nedsættes råd på råd, som skal følge samfundets udvikling (dyrene har et tisk råd, sygeplejerskerne, lægerne, Folketinget og ministerierne har også en etisk råd og mange, mange andre).

Men hvem har patent på etik og hvad er etik egentlig for en størrelse?

Der er mange som ville mene, at den er grundet i religionerne, mens andre vil sikkert sige, at det er det rene nonsens – ateister, humanister og religionshistorikere på den ene side mod præster og biskopper på den anden side. Og det baner vejen for en kamp mellem religiøs og ikke-religiøs etik.

Danmark stod over for nye teknologiske dilemmaer, efter det første danske reagensglasbarn blev født i 1984. Den efterfølgende debat var meget sporadisk og præget af fordomme og manglende viden. Derfor blev Det Etiske Råd oprettet i 1987 for at undgå samme forvirring ved kommende etiske dilemmaer ved nye teknologiske landevendinger.

Man kan læse om Det Etiske Råd og det de stå for på deres hjemmeside detetiskeraad.dk. Selvom rådet er uafhængigt, udpeges Det Etiske Råds 17 medlemmer af politikere. Medlemmerne sidder i en treårig periode med mulighed for forlængelse én gang. Følgende parter udpeger medlemmerne: ni medlemmer udpeges af Folketinget, fire medlemmer udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren, et medlem udpeges af miljøministeren, et medlem udpeges af videnskabsministeren, et medlem udpeges af økonomi- og erhvervsministeren og et medlem udpeges af fødevareministeren.

På den anden side hverken politikere eller befolkning skal følge Det Etiske Råds anbefalinger, men Rådet spiller ofte en vigtig rolle i debatten. På detetiskeraad.dk kan man se hvordan Rådet arbejder med de forskellige områder indenfor politik.På sundhedsområdet arbejder Det Etiske Råd især med spørgsmål om, hvilke etiske dilemmaer der er ved teknologiens muligheder for at sætte børn i verden og påvirke fostre.

En typisk problemstilling er, om det er okay at scanne fostre for handicap, så forældrene får muligheden for at få foretaget en abort, eller om aktiv dødshjælp.  På natur- og miljøområdet, handler arbejdet om at bevare mangfoldigheden af dyr og planter, samt hvordan der kan sikres en bæredygtig udvikling. På fødevareområdet handler det dels om at skabe bedre betingelser for dyrenes velfærd og dels at skabe opmærksomhed om, hvordan vores fødevarer bliver til.

De fleste af deres medlemmer mener, at etik handler om overvejelserne om det gode liv, at man skal elske sin næste, som man gerne selv vil elskes, man skal bruge sin fantasi, kræfter, vilje og intuition til at se og møde det andet menneske på en måde, som man selv gerne ville ses på og mødes, hvis man var i samme situation.

Etik.dk er Kristeligt Dagblads webside om etik. Den indeholder artikler om en lang række temaer, som kalder på etiske overvejelser: sundhed, aktiv dødshjælp, krig, straf m.m. Desuden artikler om etikkens historie, religion og etik og meget mere. Skal man tillade aktiv dødshjælp? Hvor meget etisk ansvar tager virksomheder rundt om i verden i dag? Hvorfor er det så svært at forbruge ansvarligt? Hjemmesiden er sætter stor fokus på etiske spørgsmål og dilemmaer.

Etik. dk er uafhængig af kirkelige retninger og uden politisk tilhørsforhold. Hjemmesiden er respekteret langt ud over den kirkelige verden. Etik.dk henvender sig til alle danskere, og der er temaer, debat, ekspertsvar, grundige indføringsartikler og korte 10-ting om overblikartikler.

Der er også direkte kontakt til nogle af landets største etik eksperter og meget mere lige ved hånden, når man besøger etik.dk.

Med fordele kan man bruge etik.dk i kristendoms-og religionsundervisning i skoler og gymnasier. På den anden side synes jeg at detetiskeraad.dk er meget præget af politik. Det er lige her på denne hjemmeside at man kan læse Råds redegørelse til politikerne.

Mange kristne har uretmæssigt taget patent på etikken i Danmark. Og det er et samfundsproblem. For samfundets lovgivning bygger i dag ikke længere på kristendommen, men på det enkelte menneskes frihed.



| | | | |
Tausche dein Hausarbeiten