Indledning:
Denne
rapport vil blive udarbejdet for at, kvalitetssikre udvalgte
knudepunkter og normalkonstruktioner, da dette altid en vigtig del af
en byggeproces, både så håndværkerne som skal udfører
konstruktioner, kan udføre dem så godt som muligt, men også fordi
bygherre i sidste ende, skal have glæde af byggeriet i mange år.
Kvalitetssikring
i projekteringsfasen, omhandler i høj grad alle de dokumenter, som
myndighederne skal have i hænde, for at kunne godkende byggeriet.
Herunder kan nævnes samtlige punkter i bygningsreglementet, hvis
disse er fejlfyldte eller ufyldestgørende, vil det kræve unødige
ressourcer for alle parter, for at gøre dem fyldestgørende. Der
skal som udgangspunkt altid ligge relevante erfaringer, og offentligt
udarbejdet dokumentation som grundlag for vores konstruktioner
Vi
vil hver især arbejde med en normalkonstruktion, og et tilstødende
knudepunkt, for netop at kvalitetssikre disse for typiske fejl og
mangler. Fordelingen af disse kan ses i bilag 1.
Disse
konstruktioner vil vi først beskrive og gennemgå ift. Opbygningen.
Hernæst vil vi arbejde os igennem hvilke mulige følgevirkninger der
kan opstå, hvilken erfaring der er med denne, produktions- og
vedligeholdelsesvilkår samt påvirkninger af konstruktionen. Vi vil
forklare materialevalg og konstruktions metoder ud fra ovennævnte
faktorer, og vurdere om konstruktionen kan forbedres på nogen måde,
og i så fald hvordan dette skal gøres.
Vi
vil arbejde ud fra vores egne erfaringer, og hele tiden kontrollere i
forhold til ERFA blade, SBi-anvisninger samt andre legitime steder
fra teknisk fælleseje.
Ydervæg-vindue:
Snittet
ligger i toppen af vinduesåbningen på 1 sal. Vi har valgt at
analysere de mest kritiske følgevirkninger.
Ydervægen
består af:
Letklinkeblokke
som bærende bagmur, for at undgå en kuldebro. Blød isoleringen som
isolerende lag, der fastgøres mellem murbinderne. Sidst en skalmur
af mursten, grundet den gode egenskab til at modstå vind og vejr.
Desuden kræver den meget lidt vedligeholdelse, hvilket er vigtigt
for vores valg.1
Bærende bjælke består af:
Teglbjælke. Det har vi valgt, da det er en velkendt
metode for dette knudepunkt. Ved
sammenmuring med øvre skifter, opnås den fornødne styrke.2
Følgevirkninger for knudepunkt:
Vandrette
revner opstår for det meste fordi, understøtning under byggeriet,
er blevet fjernet for hurtigt. Mørtlen mellem teglbjælken og de
overliggende skifter skal hærde i minimum 7 dage, før den kan bære,
derefter fjernes understøtning.
Man
har erfaret tilfælde hvor der er blevet placeret asfaltpap i
liggefugen.3
Hvis liggefugen eller de 5 skifter liggende over, bliver afbrudt,
mister teglbjælken sin bærekraft, og belastning vil blive ført
over mod vederlagene vha. buevirkning. Dette vil med stor
sandsynlighed fremkalde revnedannelse.
Fugtskjolder
på karm og false, opstår typisk fra vandindtrængning gennem
formuren. Vandet løber ned langs bagsiden af muren, til
vinduesåbningen. Det skyldes ofte forkert monteret fugtspærre,
eller beskadiget fugtspærre, fra uhensigtsmæssig arbejdsgang med
materialer i byggeriets videre udførelse.
Skaden
udbedres ved at formuren, i de berørte områder, mures om og der
lægges en ny fugtspærre. Der forudsættes en meget omhyggelig
montering.
Vandgennemtrængningen kan reduceres ved genfugning, og efterfølgende
imprægneres med Monosilan.4
Se bilag 3 for uddybende risikovurdering
Følgevirkninger for normalkonstruktionen:
Revnedannelse
i murværket, sker oftest på grund af forkert valg af mørtel. Hvis
den er for stærk, har murværket ikke tilstrækkelig bevægelses
plads, det vil skabe revnedannelser, og i nogle tilfælde ødelagt
sokkelpudsen.
Hvis
der opstår revner, vil man omlægge de beskadigede sten, og der
tilføres en dilitationsfuge, så murværket har den fornødne plads
til at arbejde.
Vandindtrængning
gennem skalmuren sker hovedsagligt, ved fuger i murværket. Som nævnt
tidligere, er fugtspærren rundt om vinduer, døre og teglbjælker et
kritisk punkt. Alle steder hvor der er brud på murværket, er der
stor risiko for vand eller fugt kan trænge ind i konstruktionen,
Trænger
vandet ind, ville det højst sandsynligt kunne blive løst ved, at
bore huler i bunden af murværket og på den måde få ledt fugten
væk. Evt. reparation af fugtspærre og nye fuger, kan være
nødvendigt.5
Se bilag 2 for uddybende risikovurdering
Erfaringer
med den valgte konstruktion er gode. Der findes meget dokumentation i
form af Byg-Erfa blade, SBi-anvisninger og brochere fra producenter.
Det er et typisk valg af ydervægs konstruktion vi har taget. Ingen
umiddelbare problematik og et godt kendskab til materialerne.
I
forhold til produktionsvilkår, er der 3 faggrupper involveret:
struktør, tømrer og murer. Der er flere operationer i processen,
men for hver enkelt faggruppe, er der få forskellige opgaver, for at
mindske fejl og mangler.
For
at sikrer de mest optimale arbejdsforhold, er der projekteret således
at et murerstillads bliver opsat, for at sikrer det rette
arbejdsmiljø. Opgaven ses får at værende ufarlig.
Konstruktionen har gode inspektionsvilkår under processen,
men vil efterfølgende blive muret inde. Det vil derfor kræve et
større indgreb at løse eventuelle problemer. Det er derfor vigtigt,
at den fornødne kvalitetssikring er udarbejdet inden lukning. Den
efterfølgende vedligeholdes er minimal
Delkonklusion
Efter
ovenstående analyser, er vi kommet frem til at der ikke skal ske
nogle ændringer, i vores valg af materialer, samt løsning på
knudepunktet. VI har dog belyst vigtigheden, i at udførelsen af
dette skal være yderst forpasselig, for at opnå den fornødne
tæthed hvad ang. Fugt, samt projektere den rette løsning i henhold
til belastning og lastopland, for at undgå revnedannelse.
Fundament-ydervæg:
Beskrivelse:
Terrændækket
er opbygget således:
150
mm tykt kapillarbrydende lag bestående af coatede let klinker (leca
nødder) - 300 mm isolering - 100mm beton - 109 mm gulv opbygningen
med strør, isolering og trægulv.6
Fundamentet
er opbygget således:
566
mm beton understøbning - 2 x 190 mm beton blokke, hvor der i midten
er - 188 mm hårdisolering mellem de 2 beton blokke - 12mm
mørtelfuge. Der bliver monteret radonspærrer, som ligger oven på
isoleringen i terræn og bliver ført videre henover fundamentet,
således det vil ligge mellem fundament og ydervæggen. Fundamentet
vil også blive pudset for at undgå fugt.7
Da
både terrændæk og fundament er opbygget af de sammen materialer
vil vi gennemgå dem fælles. VI vil fokusere på sætninger og fugt.
Terrændæk/fundament
De
mest almindelige påvirkninger vil ofre være: Sætninger – Regn –
frost – kondens – kapillarsugning.
Skader
på terrændæk og fundament sker ofte nede fra jorden, i form af
sætningsskader som sker hvis underlaget under boligen, ikke er egnet
som underlag. Selvom der er lavet en geoteknisk undersøgelse, kan
der med tiden godt ske ændringer i undergrunden, som vil kunne
påvirke vores terrændæk. Ved sætninger og fugt skader kan nogle
af følgende ting ske:8
Samlinger
ved gulv/væg og væg/loft vil bryde op.
Skævheder
i dørkarme, samt andet fast inventar i form af skabe.
Utætheder
i installationer, herunder vandrør og varmerør, som kan få
alvorlige konsekvenser
Dette
er sker dog ikke fra dag til dag, men kan ske løbene gennem hele
husets levetid. Erfaringerne siger at de første 10 år er afgørende
for konsekvenserne af problemer med undergrunden.9
Derudover
er en hyppige procent del af skader i fundamentet også fugt skader,
som kan skyldes flere ting, herunder: forkert terrænfald –
manglede dræn – voldsomme perioder med regn – dårligt
håndværk.10
Følgevirkningerne
af skader som sætninger og fugt er ikke normalvis store, da det
yderst sjældent vil få større konsekvenser end lidt revner og
sprækker, i noget af det indvendige faste inventar. Dette betyder
dog ikke at konsekvenserne ikke kan være alvorlige, i værste fald
skal alt organisk materiale som er sammenbygget med disse
konstruktioner, udskiftes.11
Generelt
er erfaringerne med disse bygningsdele gode, da det er et helt
standard byggeri, det betyder at både ERFA og SBI mm. Har mange
beskrivelser, af netop disse konstruktioner. APEA har dog ingen
erfaringer med denne form for byggeri, da vi er en helt ny tegnestue.
Disse to konstruktioner, kræver som udgangspunkt 3 faggrupper, som
alle afslutter deres arbejde, før den næste faggruppe overtager,
samtidig bliver denne slags konstruktioner bygget på en flad grund
og helt generelt med gode arbejdsbetingelser, hvilket forenkler
arbejdsprocessen.
Anderledes
ser det ud med hensyn til kvalitetssikringen af de færdige
konstruktioner, for hvor det er muligt at inspicere løbende med
udførslen, er det nærmest umuligt at gøre, når terrændækket er
færdigbygget, da fundamentet her vil omslutte hele terrændækket.
Det betyder dog knapt så meget, da vedligeholdelsen ved disse
konstruktioner er minimale, det skyldes primært at alle materialer,
som er utilgængelige efter udførslen er uorganiske, og ikke kræver
hverken udskiftning eller vedligeholdelse med tiden, det eneste som
kræver opmærksomhed, er det yderste pudslag på fundamentet, som
forhindre indtrængning af fugt, dette er dog let tilgængeligt.
Risikovurdering
Efter
at have vurderet risikoanalysen12
har vi hverken brug for en ny normalkonstruktion eller knudepunkt, da
vores konstruktioner matcher de meget klassiske konstruktioner, som
både SBI og ERFA beskriver.
Ifølge
overstående afsnit, ses det at levetiden og evnen til at modstå
fugt skader, er disse konstruktioners vigtigste opgaver, og dette
opfylder de på bedste måde.
Delkonklusion
Materialer
som beton, isolering og puds som er valgt i vores konstruktioner,
viser sig at være godt egnet, dette er set i forhold til ERFA og SBI
anvisninger, det er svært for os, at se andre brugbare materialer
eller sammenbygninger af konstruktioner i netop vores projekt.
Tag-ydervæg
v. bærende bjælke
Her
er der valgt tag som normalkonstruktion, og et knudepunktet med
tag-ydervæg, hvor ydervæg bliver båret af en bærende bjælke. Dem
vil vi kvalitetssikre, og lave en risikovurdering af. Vi vil
analysere hvad vi skal være opmærksomme på, ved både projektering
og udførelsen.
Normalkonstruktion:
Taget
er bygget op med et hul dæk på 215mm, der bliver lagt op med kran,
og bliver efterfuldt støbt sammen. Over huldækket ligger der 3 lag
hård isolering, 2 lag på 180mm og et lag på 00mm, som bliver et
kileskåret isolerings lag, der danner fald ned mod nedløbet. Ovenpå
bliver der lagt to lag tagpap. Et lag underpap som bliver gjort fast
i huldægget, med mekanisk fastgørelse. Og et lag overpap der bliver
svejset på underpappen. Der skal kun bruges to forskellige
faggrupper, så det er ikke noget kompliceret byggeri, der skal dog
bruges stillads, da det er oppe i 6110mm højde. Se bilag 2 for
risikovurderingsskema.
Afvanding:
Da
taget er bygget op som et ”badekar”
(fordi det er lukket af fra alle sider med mur eller murkrone) er det
vigtigt at have to nedløb, så det ikke medfører risiko for
vandskader i bygningen. Eks. Hvis det ene afløb bliver stoppet,
eller der kommer meget vand over kort tid f.eks. Skybrud. Men hvis
taget er mindre end 200m2,
kan det ene
nedløb, erstattes af et nødafløb, som skal placeres 50mm over alm.
Nedløb.13
Se figur 1
Dampspærre:
Selvom
taget er et varmt tag, (isoleringen er over det bærrene system) også
kaldt ikke-ventileret tag, skal der stadig være dampspærre, for at
der ikke kommer fugt op fra huldækket. Det giver et problem, da der
kommer to diffusionstætte lag, dampspærre over hul dæk og
tagpappen. Derfor er det meget vigtig at isoleringen er tør, da
fugten ikke kan komme ud, og så kan vi risikere at der kommer
skimmelsvamp.14
Vedligeholdelse
af tagpap skal ske med 1-2 års mellemrum15,
mulighederne for at vedligeholde taget kan være svært, da det er
problematisk at finde ud af, hvor vandet trænger ind. Der er dog
stor erfaringer med renoveringer af flade tage fra Byg-ERFA blade.
Taget ligger højt, så der skal bruges stige eller stillads får at
inspicerer det.
Knudepunktet:
Ydermuren
som udgør knudepunktet med taget, består af en bagmur, som er et
betonelement på 120mm, to lag isolering på 125mm og 190mm, hulrum
på 20 mm, og en skalmur på 108mm. bagmuren bliver båret af en
betonbjælke, som bliver båret af facademurerne, (ligesom hul
dækket) Skalmuren bliver båret af huldækket. Tagpappen gå fra
isoleringen 180mm op af skalmuren og bliver afsluttet med et fodblik,
der bliver fastgjort i skalmuren. Der skal bruges 3 faggrupper, der
alle skal havde afsluttet deres montage, før
næste faggruppe kan påbegynde montage.
Erfaringsmæssig
er de typiske fejl ved dette knudepunkt, at tagpappen går løs op af
skalmuren, og inddækninger ikke er monteret korrekt. Det skal man
være meget opmærksom på, da det kan give store vand
indtrængninger. Man skal også være opmærksom på kuldebroer, hvor
de to bygningsdele mødes eks. Isoleringen fra taget går 560mm op
langs med skalmuren, som kan give risiko for fugt i bygningen, og det
kan give ødelæggelse i bygningsdele og/eller skimmelsvamp, for at
formindske dette, bliver skalmuren op til tagpappen, udskiftet med en
letklinkeblok som er et mere isolerende materiale end mursten, dette
kan ses på figur 2. Se bilag 3 for risikovurderingsskema. Der er
risiko for at der kan komme fugt eller vand ind i bygningen. Det
kræver kun vedligeholdelse på tagpappen og dertilhørende
inddækninger. Knudepunktet ligger højt så det skal bruges stige
eller stillads får at inspicerer dette.
Delkonklusion:
Kvalitetssikring
af disse konstruktioner har give et indblik i, hvor stor en
omkostning det kan give, hvis man ikke projekterer rigtig, inden
byggeriet starter. Samtidig er det vigtigt at man kvalitetssikre
løbende, så alt bliver monteret korrekt når byggeriget er
påbegyndt.
De
færdige konstruktioner
ses i bilag
8 og bilag 9.
Tag-ydervæg
v. boligadskillelse
VI
vil i dette afsnit arbejde med normalkonstruktion fladt tag, samt
knudepunktet ved samlingen af tagflade/opadgående ydervæg. Dette
knudepunkt opstår i vores projektering, da vi har tagflader i to
niveauer.
Beskrivelse:
Knudepunktets opbygning er som illustreret i bilag 8.
Følgevirkninger:
Den
oftest sete følgevirkning af denne slags konstruktion er fugtskader.
Hyppigst ses dette grundet manglende vedligeholdelse. Dette
resulterer i revner, huller og gennemtæringer af samlinger, samt
afslutninger i belægningen. Manglende vedligeholdelse udgør 49 % af
de samlede skader på flade tage. Da en fugtskade i isoleringen vil
resultere i udskiftning af isolering, tagpap og inddækninger/hætter.
Anskaffelsessummen af dette udgør 5-30 % af bygningsdelens samlede
pris.
Forkert
udførsel udgør 34 % af de samlede skader på flade tage. Her opstår
problemer som utilstrækkelig fastgørelse af isolering/belægning,
samt manglende tætning af dampspærre, og tagbelægning.
Utilstrækkelig fastgørelse kan resultere i brud af tagbelægning
ved vindsug, således fugtskader kan opstå i isoleringen. Ligeledes
vil en utæt dampspærre bevirke gennemtrængning af varm/fugtig luft
fra boligen, hvilket også kan resultere i fugtskader.
Anskaffelsessummen af dette udgør 5-30 % af bygningsdelens samlede
pris.
De
resterende 17 % skyldes projekteringsfejl. Her er hovedårsagen
mangelfulde/misvisende tegninger samt manglende kendskab/ukorrekt
rådgivning. Her bliver udførslen, som beskrevet ovenfor,
utilstrækkelig. Anskaffelsessummen af dette udgør 5-30 % af
bygningsdelens samlede pris.
Erfaringer:
Byg-Erfa
har publiceret flere erfaringsblade som er relevante for dette, bla.
Erfaringsblad nr. (47) 12 06 06 omhandlende ”Udvendigt isolerede
flade tage – stormskader og mekanisk fastgørelse”. Desuden har
SBi 16
foretaget vurderinger af risiko-forhold samt forholdsregler.
Tegnestuen har ikke erfaring med denne slags opførsel, men metoden
er velkendt og let tilgængelig.
Til
opførslen af knudepunktet/normalkonstruktionen involveres 3
faggrupper. Struktør, murer, og afslutningsvis tagdækker. Der er
gode vilkår for arbejdsgangene, dvs. plane overflader og gode
muligheder for stillads. Arbejdet defineres som værende ufarligt.
Inspektionsvilkår:
Inspektionsvilkårene
er ringe, både i knudepunkt samt normalkonstruktion. Hvis først
belægningen er gennembrudt, kan vandet forgrene sig nærmest alle
steder i konstruktionen.
Vedligeholdelse:
Tagpap
kræver vedligeholdelse hvert år, anbefalet i foråret. Her skal
taget efterses for revner og huller, efter vinterens frost. For at
udbedre sådanne forhold, kræves en stige og tagtætningsmateriale.
Påvirkninger:
Taget
bliver konstant udsat for vind- og vejrpåvirkninger, der slider på
belægningen. I Danmark har vi et klima, der kan være hårdt for
bygninger året rundt. Vinterns slid og slud kan skabe problemer helt
ind i foråret, mens sommeren sol også er hård mod den
tjærebaserede belægning.
Materialevalg:
Betonkonstruktionen
er valgt grundet det stabiliserende og bærende system, i resten af
byggeriet, der også består af beton. Derved har tilstødende
konstruktioner samme kvalitet, og der opnås en ensartet kvalitet i
gennem byggeriet. Tagpap belægningen er valgt grundet erfaring og
kendskab til dette materiale, samt det umiddelbare alternativ ville
være et grønt tag. Dette blev kasseret i tidligere udførte
egenskabsanalyser.
Delkonklusion:
Kvalitetssikring
i dette knudepunkt/konstruktion er vigtigt, særligt ved udførsel og
vedligeholdelse. Hvis ikke kvaliteten bliver op fulgt undervejs, fra
projekteringen til færdigt arbejde, kan dette resultere i
fugtpåvirkninger. Dette kræves udbedret, og kan få større
økonomiske følger. Ligeledes er det afgørende om betonelementerne
bliver kvalitetssikret korrekt ift. Dimensioner, armeringer mv. Hvis
ikke dette eksekveres korrekt, vil det kræve meget omfattende
udbedring.
Konklusion:
Kvalitetssikring
er vigtigt i et byggeri, for at sikre sig at valgte løsninger kan
overholde gældende bestemmelser. Ligeledes er det vigtigt at
løsningen teknisk lader sig gøre, helst så simplet som muligt, da
dette giver færre muligheder for komplikationer. Manglende
kvalitetssikring kan resultere i forkert udførte konstruktioner, med
varierende følgevirkninger. I værste tilfælde, kan bygninger
opført med utilstrækkelig kvalitetssikring kollapse, og
menneskelige tab risikeres.
Efter
gennemgang af diverse normalkonstruktioner og knudepunkter, kan det
ses at kvalitetssikring er et stort begreb i forhold til vores
projekt. Det er vigtigt at kontrollere selv de mindste detaljer
såsom, små fuger og samlinger, ellers kan det få fatale
konsekvenser.
Samtidig
er risikoen for fugt et emne, som går igen i alle vores
knudepunkter, derfor ville dette naturligvis være en af vores fokus
punkter fremadrettet, når vi i fremtiden skal projektere videre på
vores konstruktioner
Det
viser sig også at større bygningsdele, som har vital betydning for
bygningens levetid, ofte bliver sammenbygget således, at det nærmest
er umuligt at inspicere dem efter endt byggeri. Dette stiller også
større krav til kvalitetssikringen både før og under udførslen,
da en efterfølgende fejl, vil betyde stort ressource spild, både i
forhold til tid og økonomi.
Litteraturliste
SBI
anvisninger
Byg-ERFA
1
Byg-ERFA 2
Byg-ERFA
3
Byg-ERFA
4
Byg-ERFA
5
Byg-ERFA
6
Byg-ERFA
7
Byg-ERFA
8
Tag-profferne
1
profferne.dk/dk/tagmuligheder/tagpap/tagpap.htm?gclid=CJmctrWcwMECFRMatAodRkQALQ
SBI
1
Bilag
1 - snit
Bilag 2 –
risikovurderingsskema NK
Bilag 3 –
risikovurderingsskema KPT
Bilag 4 - ydervæg
Bilag 5 –
ydervæg/vindue
Bilag 6 - terrændæk
Bilag 7 –
terrændæk/fundament
Bilag 8 - tag
Bilag 9 –
tag/bærende bjælke
Bilag 10 –
tag/boligadskillelse
Bilag 11 - synopsis
Synopsis
Problemstillinger
Hvad
er et knudepunkt?
Hvorfor
skal et knudpunkt kvalitetssikres?
Hvilke
risici er der forbundet ved et knudepunkt?
Denne
rapport vil belyse forskellige aspekter i diverse knudepunkter,
herunder helt generelt hvad et knudepunkt er, og hvorfor det er en så
vital del af et byggeri. Denne rapport vil blive udarbejde med
henblik på en større forståelse for detaljer i et byggeri, og vil
fungere som et led af en større læringsproces i forbindelse med en
byggefaglig uddannelse.
Kvalitetssikring af knudepunker vil vi
belyse, da vi dagligt, i forbindelse med vores interesse for byggeri,
bliver gjort opmærksom på vigtigheden af et solid og levedygtig
byggeri. Samtidig bliver byggerier i dag mere komplekse, og kræver
endnu større forståelse for sammensætningen af et knudepunkt, så
fremtidens udfordringer kan løses på bedst mulige måde.
Vi
vil opbygge rapporten, således at den bliver taksonomisk. Det
betyder at vi vil starte med noget redegørelse for et knudepunkt, så
informationsmodtageren får en grundlæggende forståelse for dette.
Derefter vil vi analysere vigtigheden af kvalitetssikringen af et
knudepunkt, herunder vil vi komme med eksempler fra vores eget
projekt. Vi vil herefter vurdere hvilke risici, der er forbundet med
vores og andre relevante knudepunkter. Rapporten vil blive udarbejdet
således at, folk med tilknytning til byggebranchen kan bruge den til
at få en større forståelse for kvalitetssikring, herunder
specifikt kvalitetssikring af normalkonstruktioner og knudepunkter.