<
>
Upload File
Genre/category

Report
Arcitecture

University, School

Copenhagen International School Copenhagen

Grade, Teacher, Year

2 year

Author / Copyright
Jakob R. ©
Metadata
Format: pdf
Size: 0.38 Mb
Without copy protection
Rating
sternsternsternsternstern_0.5
ID# 42714







Indledning:



Denne rapport vil blive udarbejdet for at, kvalitetssikre udvalgte knudepunkter og normalkonstruktioner, da dette altid en vigtig del af en byggeproces, både så håndværkerne som skal udfører konstruktioner, kan udføre dem så godt som muligt, men også fordi bygherre i sidste ende, skal have glæde af byggeriet i mange år.

Kvalitetssikring i projekteringsfasen, omhandler i høj grad alle de dokumenter, som myndighederne skal have i hænde, for at kunne godkende byggeriet. Herunder kan nævnes samtlige punkter i bygningsreglementet, hvis disse er fejlfyldte eller ufyldestgørende, vil det kræve unødige ressourcer for alle parter, for at gøre dem fyldestgørende. Der skal som udgangspunkt altid ligge relevante erfaringer, og offentligt udarbejdet dokumentation som grundlag for vores konstruktioner

Vi vil hver især arbejde med en normalkonstruktion, og et tilstødende knudepunkt, for netop at kvalitetssikre disse for typiske fejl og mangler. Fordelingen af disse kan ses i bilag 1.

Disse konstruktioner vil vi først beskrive og gennemgå ift. Opbygningen. Hernæst vil vi arbejde os igennem hvilke mulige følgevirkninger der kan opstå, hvilken erfaring der er med denne, produktions- og vedligeholdelsesvilkår samt påvirkninger af konstruktionen. Vi vil forklare materialevalg og konstruktions metoder ud fra ovennævnte faktorer, og vurdere om konstruktionen kan forbedres på nogen måde, og i så fald hvordan dette skal gøres.

Vi vil arbejde ud fra vores egne erfaringer, og hele tiden kontrollere i forhold til ERFA blade, SBi-anvisninger samt andre legitime steder fra teknisk fælleseje.





















Ydervæg-vindue:

Snittet ligger i toppen af vinduesåbningen på 1 sal. Vi har valgt at analysere de mest kritiske følgevirkninger.

Ydervægen består af:

Letklinkeblokke som bærende bagmur, for at undgå en kuldebro. Blød isoleringen som isolerende lag, der fastgøres mellem murbinderne. Sidst en skalmur af mursten, grundet den gode egenskab til at modstå vind og vejr. Desuden kræver den meget lidt vedligeholdelse, hvilket er vigtigt for vores valg.1

Bærende bjælke består af:

Teglbjælke. Det har vi valgt, da det er en velkendt metode for dette knudepunkt. Ved sammenmuring med øvre skifter, opnås den fornødne styrke.2


Følgevirkninger for knudepunkt:

Vandrette revner opstår for det meste fordi, understøtning under byggeriet, er blevet fjernet for hurtigt. Mørtlen mellem teglbjælken og de overliggende skifter skal hærde i minimum 7 dage, før den kan bære, derefter fjernes understøtning.

Man har erfaret tilfælde hvor der er blevet placeret asfaltpap i liggefugen.3 Hvis liggefugen eller de 5 skifter liggende over, bliver afbrudt, mister teglbjælken sin bærekraft, og belastning vil blive ført over mod vederlagene vha. buevirkning. Dette vil med stor sandsynlighed fremkalde revnedannelse.

Fugtskjolder på karm og false, opstår typisk fra vandindtrængning gennem formuren. Vandet løber ned langs bagsiden af muren, til vinduesåbningen. Det skyldes ofte forkert monteret fugtspærre, eller beskadiget fugtspærre, fra uhensigtsmæssig arbejdsgang med materialer i byggeriets videre udførelse.

Skaden udbedres ved at formuren, i de berørte områder, mures om og der lægges en ny fugtspærre. Der forudsættes en meget omhyggelig montering. Vandgennemtrængningen kan reduceres ved genfugning, og efterfølgende imprægneres med Monosilan.4 Se bilag 3 for uddybende risikovurdering



Følgevirkninger for normalkonstruktionen:

Revnedannelse i murværket, sker oftest på grund af forkert valg af mørtel. Hvis den er for stærk, har murværket ikke tilstrækkelig bevægelses plads, det vil skabe revnedannelser, og i nogle tilfælde ødelagt sokkelpudsen.

Hvis der opstår revner, vil man omlægge de beskadigede sten, og der tilføres en dilitationsfuge, så murværket har den fornødne plads til at arbejde.

Vandindtrængning gennem skalmuren sker hovedsagligt, ved fuger i murværket. Som nævnt tidligere, er fugtspærren rundt om vinduer, døre og teglbjælker et kritisk punkt. Alle steder hvor der er brud på murværket, er der stor risiko for vand eller fugt kan trænge ind i konstruktionen,

Trænger vandet ind, ville det højst sandsynligt kunne blive løst ved, at bore huler i bunden af murværket og på den måde få ledt fugten væk. Evt. reparation af fugtspærre og nye fuger, kan være nødvendigt.5 Se bilag 2 for uddybende risikovurdering

Erfaringer med den valgte konstruktion er gode. Der findes meget dokumentation i form af Byg-Erfa blade, SBi-anvisninger og brochere fra producenter. Det er et typisk valg af ydervægs konstruktion vi har taget. Ingen umiddelbare problematik og et godt kendskab til materialerne.

I forhold til produktionsvilkår, er der 3 faggrupper involveret: struktør, tømrer og murer. Der er flere operationer i processen, men for hver enkelt faggruppe, er der få forskellige opgaver, for at mindske fejl og mangler.

For at sikrer de mest optimale arbejdsforhold, er der projekteret således at et murerstillads bliver opsat, for at sikrer det rette arbejdsmiljø. Opgaven ses får at værende ufarlig. Konstruktionen har gode inspektionsvilkår under processen, men vil efterfølgende blive muret inde. Det vil derfor kræve et større indgreb at løse eventuelle problemer. Det er derfor vigtigt, at den fornødne kvalitetssikring er udarbejdet inden lukning. Den efterfølgende vedligeholdes er minimal

Delkonklusion

Efter ovenstående analyser, er vi kommet frem til at der ikke skal ske nogle ændringer, i vores valg af materialer, samt løsning på knudepunktet. VI har dog belyst vigtigheden, i at udførelsen af dette skal være yderst forpasselig, for at opnå den fornødne tæthed hvad ang. Fugt, samt projektere den rette løsning i henhold til belastning og lastopland, for at undgå revnedannelse.









Fundament-ydervæg:

Beskrivelse:

Terrændækket er opbygget således:

150 mm tykt kapillarbrydende lag bestående af coatede let klinker (leca nødder) - 300 mm isolering - 100mm beton - 109 mm gulv opbygningen med strør, isolering og trægulv.6

Fundamentet er opbygget således:

566 mm beton understøbning - 2 x 190 mm beton blokke, hvor der i midten er - 188 mm hårdisolering mellem de 2 beton blokke - 12mm mørtelfuge. Der bliver monteret radonspærrer, som ligger oven på isoleringen i terræn og bliver ført videre henover fundamentet, således det vil ligge mellem fundament og ydervæggen. Fundamentet vil også blive pudset for at undgå fugt.7

Da både terrændæk og fundament er opbygget af de sammen materialer vil vi gennemgå dem fælles. VI vil fokusere på sætninger og fugt.

Terrændæk/fundament

De mest almindelige påvirkninger vil ofre være: Sætninger – Regn – frost – kondens – kapillarsugning.

Skader på terrændæk og fundament sker ofte nede fra jorden, i form af sætningsskader som sker hvis underlaget under boligen, ikke er egnet som underlag. Selvom der er lavet en geoteknisk undersøgelse, kan der med tiden godt ske ændringer i undergrunden, som vil kunne påvirke vores terrændæk. Ved sætninger og fugt skader kan nogle af følgende ting ske:8

Samlinger ved gulv/væg og væg/loft vil bryde op.

Skævheder i dørkarme, samt andet fast inventar i form af skabe.

Utætheder i installationer, herunder vandrør og varmerør, som kan få alvorlige konsekvenser

Dette er sker dog ikke fra dag til dag, men kan ske løbene gennem hele husets levetid. Erfaringerne siger at de første 10 år er afgørende for konsekvenserne af problemer med undergrunden.9

Derudover er en hyppige procent del af skader i fundamentet også fugt skader, som kan skyldes flere ting, herunder: forkert terrænfald – manglede dræn – voldsomme perioder med regn – dårligt håndværk.10

Følgevirkningerne af skader som sætninger og fugt er ikke normalvis store, da det yderst sjældent vil få større konsekvenser end lidt revner og sprækker, i noget af det indvendige faste inventar. Dette betyder dog ikke at konsekvenserne ikke kan være alvorlige, i værste fald skal alt organisk materiale som er sammenbygget med disse konstruktioner, udskiftes.11

Generelt er erfaringerne med disse bygningsdele gode, da det er et helt standard byggeri, det betyder at både ERFA og SBI mm. Har mange beskrivelser, af netop disse konstruktioner. APEA har dog ingen erfaringer med denne form for byggeri, da vi er en helt ny tegnestue. Disse to konstruktioner, kræver som udgangspunkt 3 faggrupper, som alle afslutter deres arbejde, før den næste faggruppe overtager, samtidig bliver denne slags konstruktioner bygget på en flad grund og helt generelt med gode arbejdsbetingelser, hvilket forenkler arbejdsprocessen.

Anderledes ser det ud med hensyn til kvalitetssikringen af de færdige konstruktioner, for hvor det er muligt at inspicere løbende med udførslen, er det nærmest umuligt at gøre, når terrændækket er færdigbygget, da fundamentet her vil omslutte hele terrændækket. Det betyder dog knapt så meget, da vedligeholdelsen ved disse konstruktioner er minimale, det skyldes primært at alle materialer, som er utilgængelige efter udførslen er uorganiske, og ikke kræver hverken udskiftning eller vedligeholdelse med tiden, det eneste som kræver opmærksomhed, er det yderste pudslag på fundamentet, som forhindre indtrængning af fugt, dette er dog let tilgængeligt.

Risikovurdering

Efter at have vurderet risikoanalysen12 har vi hverken brug for en ny normalkonstruktion eller knudepunkt, da vores konstruktioner matcher de meget klassiske konstruktioner, som både SBI og ERFA beskriver.

Ifølge overstående afsnit, ses det at levetiden og evnen til at modstå fugt skader, er disse konstruktioners vigtigste opgaver, og dette opfylder de på bedste måde.

Delkonklusion

Materialer som beton, isolering og puds som er valgt i vores konstruktioner, viser sig at være godt egnet, dette er set i forhold til ERFA og SBI anvisninger, det er svært for os, at se andre brugbare materialer eller sammenbygninger af konstruktioner i netop vores projekt.













Tag-ydervæg v. bærende bjælke

Her er der valgt tag som normalkonstruktion, og et knudepunktet med tag-ydervæg, hvor ydervæg bliver båret af en bærende bjælke. Dem vil vi kvalitetssikre, og lave en risikovurdering af. Vi vil analysere hvad vi skal være opmærksomme på, ved både projektering og udførelsen.

Normalkonstruktion:

Taget er bygget op med et hul dæk på 215mm, der bliver lagt op med kran, og bliver efterfuldt støbt sammen. Over huldækket ligger der 3 lag hård isolering, 2 lag på 180mm og et lag på 00mm, som bliver et kileskåret isolerings lag, der danner fald ned mod nedløbet. Ovenpå bliver der lagt to lag tagpap. Et lag underpap som bliver gjort fast i huldægget, med mekanisk fastgørelse. Og et lag overpap der bliver svejset på underpappen. Der skal kun bruges to forskellige faggrupper, så det er ikke noget kompliceret byggeri, der skal dog bruges stillads, da det er oppe i 6110mm højde. Se bilag 2 for risikovurderingsskema.

Afvanding:

Da taget er bygget op som et ”badekar” (fordi det er lukket af fra alle sider med mur eller murkrone) er det vigtigt at have to nedløb, så det ikke medfører risiko for vandskader i bygningen. Eks. Hvis det ene afløb bliver stoppet, eller der kommer meget vand over kort tid f.eks. Skybrud. Men hvis taget er mindre end 200m2, kan det ene nedløb, erstattes af et nødafløb, som skal placeres 50mm over alm. Nedløb.13 Se figur 1



















Dampspærre:

Selvom taget er et varmt tag, (isoleringen er over det bærrene system) også kaldt ikke-ventileret tag, skal der stadig være dampspærre, for at der ikke kommer fugt op fra huldækket. Det giver et problem, da der kommer to diffusionstætte lag, dampspærre over hul dæk og tagpappen. Derfor er det meget vigtig at isoleringen er tør, da fugten ikke kan komme ud, og så kan vi risikere at der kommer skimmelsvamp.14

Vedligeholdelse af tagpap skal ske med 1-2 års mellemrum15, mulighederne for at vedligeholde taget kan være svært, da det er problematisk at finde ud af, hvor vandet trænger ind. Der er dog stor erfaringer med renoveringer af flade tage fra Byg-ERFA blade. Taget ligger højt, så der skal bruges stige eller stillads får at inspicerer det.

Knudepunktet:

Ydermuren som udgør knudepunktet med taget, består af en bagmur, som er et betonelement på 120mm, to lag isolering på 125mm og 190mm, hulrum på 20 mm, og en skalmur på 108mm. bagmuren bliver båret af en betonbjælke, som bliver båret af facademurerne, (ligesom hul dækket) Skalmuren bliver båret af huldækket. Tagpappen gå fra isoleringen 180mm op af skalmuren og bliver afsluttet med et fodblik, der bliver fastgjort i skalmuren. Der skal bruges 3 faggrupper, der alle skal havde afsluttet deres montage, før næste faggruppe kan påbegynde montage.























Erfaringsmæssig er de typiske fejl ved dette knudepunkt, at tagpappen går løs op af skalmuren, og inddækninger ikke er monteret korrekt. Det skal man være meget opmærksom på, da det kan give store vand indtrængninger. Man skal også være opmærksom på kuldebroer, hvor de to bygningsdele mødes eks. Isoleringen fra taget går 560mm op langs med skalmuren, som kan give risiko for fugt i bygningen, og det kan give ødelæggelse i bygningsdele og/eller skimmelsvamp, for at formindske dette, bliver skalmuren op til tagpappen, udskiftet med en letklinkeblok som er et mere isolerende materiale end mursten, dette kan ses på figur 2. Se bilag 3 for risikovurderingsskema. Der er risiko for at der kan komme fugt eller vand ind i bygningen. Det kræver kun vedligeholdelse på tagpappen og dertilhørende inddækninger. Knudepunktet ligger højt så det skal bruges stige eller stillads får at inspicerer dette.

Delkonklusion:

Kvalitetssikring af disse konstruktioner har give et indblik i, hvor stor en omkostning det kan give, hvis man ikke projekterer rigtig, inden byggeriet starter. Samtidig er det vigtigt at man kvalitetssikre løbende, så alt bliver monteret korrekt når byggeriget er påbegyndt.

De færdige konstruktioner ses i bilag 8 og bilag 9.







































Tag-ydervæg v. boligadskillelse

VI vil i dette afsnit arbejde med normalkonstruktion fladt tag, samt knudepunktet ved samlingen af tagflade/opadgående ydervæg. Dette knudepunkt opstår i vores projektering, da vi har tagflader i to niveauer.

Beskrivelse:

Knudepunktets opbygning er som illustreret i bilag 8.

Følgevirkninger:

Den oftest sete følgevirkning af denne slags konstruktion er fugtskader. Hyppigst ses dette grundet manglende vedligeholdelse. Dette resulterer i revner, huller og gennemtæringer af samlinger, samt afslutninger i belægningen. Manglende vedligeholdelse udgør 49 % af de samlede skader på flade tage. Da en fugtskade i isoleringen vil resultere i udskiftning af isolering, tagpap og inddækninger/hætter. Anskaffelsessummen af dette udgør 5-30 % af bygningsdelens samlede pris.

Forkert udførsel udgør 34 % af de samlede skader på flade tage. Her opstår problemer som utilstrækkelig fastgørelse af isolering/belægning, samt manglende tætning af dampspærre, og tagbelægning. Utilstrækkelig fastgørelse kan resultere i brud af tagbelægning ved vindsug, således fugtskader kan opstå i isoleringen. Ligeledes vil en utæt dampspærre bevirke gennemtrængning af varm/fugtig luft fra boligen, hvilket også kan resultere i fugtskader. Anskaffelsessummen af dette udgør 5-30 % af bygningsdelens samlede pris.

De resterende 17 % skyldes projekteringsfejl. Her er hovedårsagen mangelfulde/misvisende tegninger samt manglende kendskab/ukorrekt rådgivning. Her bliver udførslen, som beskrevet ovenfor, utilstrækkelig. Anskaffelsessummen af dette udgør 5-30 % af bygningsdelens samlede pris.

Erfaringer:

Byg-Erfa har publiceret flere erfaringsblade som er relevante for dette, bla. Erfaringsblad nr. (47) 12 06 06 omhandlende ”Udvendigt isolerede flade tage – stormskader og mekanisk fastgørelse”. Desuden har SBi 16 foretaget vurderinger af risiko-forhold samt forholdsregler. Tegnestuen har ikke erfaring med denne slags opførsel, men metoden er velkendt og let tilgængelig.

Til opførslen af knudepunktet/normalkonstruktionen involveres 3 faggrupper. Struktør, murer, og afslutningsvis tagdækker. Der er gode vilkår for arbejdsgangene, dvs. plane overflader og gode muligheder for stillads. Arbejdet defineres som værende ufarligt.

Inspektionsvilkår:

Inspektionsvilkårene er ringe, både i knudepunkt samt normalkonstruktion. Hvis først belægningen er gennembrudt, kan vandet forgrene sig nærmest alle steder i konstruktionen.

Vedligeholdelse:

Tagpap kræver vedligeholdelse hvert år, anbefalet i foråret. Her skal taget efterses for revner og huller, efter vinterens frost. For at udbedre sådanne forhold, kræves en stige og tagtætningsmateriale.

Påvirkninger:

Taget bliver konstant udsat for vind- og vejrpåvirkninger, der slider på belægningen. I Danmark har vi et klima, der kan være hårdt for bygninger året rundt. Vinterns slid og slud kan skabe problemer helt ind i foråret, mens sommeren sol også er hård mod den tjærebaserede belægning.

Materialevalg:

Betonkonstruktionen er valgt grundet det stabiliserende og bærende system, i resten af byggeriet, der også består af beton. Derved har tilstødende konstruktioner samme kvalitet, og der opnås en ensartet kvalitet i gennem byggeriet. Tagpap belægningen er valgt grundet erfaring og kendskab til dette materiale, samt det umiddelbare alternativ ville være et grønt tag. Dette blev kasseret i tidligere udførte egenskabsanalyser.

Delkonklusion:

Kvalitetssikring i dette knudepunkt/konstruktion er vigtigt, særligt ved udførsel og vedligeholdelse. Hvis ikke kvaliteten bliver op fulgt undervejs, fra projekteringen til færdigt arbejde, kan dette resultere i fugtpåvirkninger. Dette kræves udbedret, og kan få større økonomiske følger. Ligeledes er det afgørende om betonelementerne bliver kvalitetssikret korrekt ift. Dimensioner, armeringer mv. Hvis ikke dette eksekveres korrekt, vil det kræve meget omfattende udbedring.





















Konklusion:



Kvalitetssikring er vigtigt i et byggeri, for at sikre sig at valgte løsninger kan overholde gældende bestemmelser. Ligeledes er det vigtigt at løsningen teknisk lader sig gøre, helst så simplet som muligt, da dette giver færre muligheder for komplikationer. Manglende kvalitetssikring kan resultere i forkert udførte konstruktioner, med varierende følgevirkninger. I værste tilfælde, kan bygninger opført med utilstrækkelig kvalitetssikring kollapse, og menneskelige tab risikeres.

Efter gennemgang af diverse normalkonstruktioner og knudepunkter, kan det ses at kvalitetssikring er et stort begreb i forhold til vores projekt. Det er vigtigt at kontrollere selv de mindste detaljer såsom, små fuger og samlinger, ellers kan det få fatale konsekvenser.

Samtidig er risikoen for fugt et emne, som går igen i alle vores knudepunkter, derfor ville dette naturligvis være en af vores fokus punkter fremadrettet, når vi i fremtiden skal projektere videre på vores konstruktioner

Det viser sig også at større bygningsdele, som har vital betydning for bygningens levetid, ofte bliver sammenbygget således, at det nærmest er umuligt at inspicere dem efter endt byggeri. Dette stiller også større krav til kvalitetssikringen både før og under udførslen, da en efterfølgende fejl, vil betyde stort ressource spild, både i forhold til tid og økonomi.





























Litteraturliste



  • SBI anvisninger

  • Byg-ERFA 1

  • Byg-ERFA 2

  • Byg-ERFA 3

  • Byg-ERFA 4

  • Byg-ERFA 5

  • Byg-ERFA 6

  • Byg-ERFA 7

  • Byg-ERFA 8

  • Tag-profferne 1 profferne.dk/dk/tagmuligheder/tagpap/tagpap.htm?gclid=CJmctrWcwMECFRMatAodRkQALQ

  • SBI 1



























    Bilag 1 - snit



    Bilag 2 – risikovurderingsskema NK





























    Bilag 3 – risikovurderingsskema KPT



























    Bilag 4 - ydervæg

    Bilag 5 – ydervæg/vindue

















    Bilag 6 - terrændæk
























































    Bilag 7 – terrændæk/fundament







    Bilag 8 - tag

    Bilag 9 – tag/bærende bjælke





























































    Bilag 10 – tag/boligadskillelse

























































    Bilag 11 - synopsis




    Synopsis







    Problemstillinger

  • Hvad er et knudepunkt?

  • Hvorfor skal et knudpunkt kvalitetssikres?

  • Hvilke risici er der forbundet ved et knudepunkt?



    Denne rapport vil belyse forskellige aspekter i diverse knudepunkter, herunder helt generelt hvad et knudepunkt er, og hvorfor det er en så vital del af et byggeri. Denne rapport vil blive udarbejde med henblik på en større forståelse for detaljer i et byggeri, og vil fungere som et led af en større læringsproces i forbindelse med en byggefaglig uddannelse.
    Kvalitetssikring af knudepunker vil vi belyse, da vi dagligt, i forbindelse med vores interesse for byggeri, bliver gjort opmærksom på vigtigheden af et solid og levedygtig byggeri. Samtidig bliver byggerier i dag mere komplekse, og kræver endnu større forståelse for sammensætningen af et knudepunkt, så fremtidens udfordringer kan løses på bedst mulige måde.

    Vi vil opbygge rapporten, således at den bliver taksonomisk. Det betyder at vi vil starte med noget redegørelse for et knudepunkt, så informationsmodtageren får en grundlæggende forståelse for dette. Derefter vil vi analysere vigtigheden af kvalitetssikringen af et knudepunkt, herunder vil vi komme med eksempler fra vores eget projekt. Vi vil herefter vurdere hvilke risici, der er forbundet med vores og andre relevante knudepunkter. Rapporten vil blive udarbejdet således at, folk med tilknytning til byggebranchen kan bruge den til at få en større forståelse for kvalitetssikring, herunder specifikt kvalitetssikring af normalkonstruktioner og knudepunkter.



    1 Bilag 4

    2 Bilag 5

    3 Byg-ERFA 1

    4 Byg-ERFA 2

    5 Byg-ERFA 3

    6 Bilag 6

    7 Bilag 7

    8 Byg-EEFA 4

    9 Byg-ERFA 4

    10 Byg-ERFA 5

    11 Byg-ERFA 6

    12 Bilag 2 og 3

    13 Byg-ERFA 7

    14 Byg-ERFA 8

    15 Tag-profferne 1

    16 SBI 1


  • References & Links

    Swap your papers