<
>
swopdoc logo
Download
a) trade for free
b) buy for 3.89 $
Document category

Discussion
Sociology

University, School

Gammel Hellerup Gymnasium

Author / Copyright
Text by Rudolf B. ©
Format: PDF
Size: 0.10 Mb
Without copy protection
Rating [details]

Rating 4.0 of 5.0 (1)
Live Chat
Chat Room
Networking:
0/0|0[0.0]|0/3







More documents
Velfærdssamfund­et Hvilke velfærdsmodelle­r findes der i verden? Universel (skandinaviske) model = Velfærd til alle. Residuale (angelsaksiske) model = Kun statslige ydelser til dem som er i stor økonomisk nød, sikrer kun de aller svageste, man betaler ikke særligt meget skat, man får sin sikkerhed gennem forsikringer, man kan vælge sin egen velfærd, sine gene forsikringer. Selektive (centraleuropæi­sk­e) model = Det er vigtigt at have et fast arbejde, så man via arbejdet bliver tilknyttet de obligatoriske arbejdsløsheds-­…

Samfundsfag Gammel Hellerup Gymnasium

Velfærdsstat og økonomiske sammenhænge


Sammenlign de tre velfærdsmodeller: Universelle, residuale og korporative:


Den Universelle velfærdsmodel, som blandt andet benyttes i Danmark, kendetegnes ved at en stor del af det sociale ansvar og forpligtelser er koblet til statens skuldre. Staten er i centrum og skal sørger for den sociale sikkerhed og lighed blandt folket, uanset social status.

En af tingene staten skal sørger for, og som er grundlæggende i denne form for velfærdsmodel, er at der er lige muligheder indenfor uddannelsessektoren. Alle, både rige og fattige familier har mulighed for at sende deres barn i en gratis folkeskole. Det samme gælder tilbuddet om videregående uddannelser.

Sådan forholder det dog sig ikke i den residuale velfærdsmodel, som kendetegnes ved at det er individet der sættes i fokus. Der betaler det offentlige de første 10-12 år af barnets uddannelse og der er dermed lige muligheder uanset social rang. De videregående uddannelser (college) er derimod egen betalte, så her det kun de rigeste familier, der har råd til det.

I den korporative velfærdsmodel, som kendetegnes ved at det er civilsamfundet der spiller en stor rolle i samfundet, kommer udsagnet stærkt til udtryk i forhold til undervisning.

I denne model er det forældrene der har retten samt pligten til at undervise deres børn. Det er altså civilsamfundet der har det fulde ansvar for deres børns uddannelse.

Vedrørende børnepasning i den universelle velfærdsmodel er der ligeledes lige muligheder for alle. Det er der ikke i den residuale velfærdsmodel. Der findes nemlig ikke særlig mange børnepasningsordninger og dem der er, er private og dermed ikke offentlige støttede.

Det kan resultere i at en fattig familie, hvor der ikke er råd til de private tilbud, der må moderen kvitte sit job for at passe barnet.

Derimod i den korporative velfærdsmodel er forholdet til børnepasning anderledes. I og med at civilsamfundet, som består af familie, venner osv. er meget i centrum er det dermed også naturligt at netop børnepasning ligger på civilsamfundet skuldre.

I mange af tilfældene er det bedsteforældrene der står for børnepasningen. Denne løsning er også den billigste og derfor meget bru.....[read full text]

Download Velfærdsstat og økonomiske sammenhænge: Sammenlign de tre velfærdsmodeller: Universelle, residuale og korporative:
Click on download to get complete and readable text
• This is a free of charge document sharing network
Upload a document and get this one for free
• No registration necessary, gratis
This page(s) are not visible in the preview.
Please click on download.
Download Velfærdsstat og økonomiske sammenhænge: Sammenlign de tre velfærdsmodeller: Universelle, residuale og korporative:
Click on download to get complete and readable text
• This is a free of charge document sharing network
Upload a document and get this one for free
• No registration necessary, gratis

Fattige familier der ikke har råd til denne forsikring kan hermed ikke modtage arbejdsløshedsydelser. I den korporative velfærdsstat lægger modellen vægt på at man som lønmodtager obligatorisk er tilknyttet en forsikringskasse.

Dvs. at retten til overførelsesindkomst afhænger dermed af om hvorvidt man er i arbejde. I den residuale velfærdsmodel er muligheden for pension privatstyret, så her kan de allerfattigste familier heller ikke være med.

I den universelle velfærdsstat kan man derimod kun modtage dagpenge/arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis man er tilknyttet en a-kasse. Det vil sige at fattige familier, der ikke har råd til at være bundet til en a-kasse kan ikke modtage denne form for overførselsindkomst.

Boligstøtte er indtægtsbestemt, det er derfor kun den fattige familie der har en minimumsindtægt der har mulighed for at modtage boligstøtte fra kommunen. I den universelle velfærdsmodel er skattetrykke progressivt. Det vil sige at den del af din indtægt du skal betale i skat, stiger i takt med din indtægt.

Heraf talemåden ”De bredeste skuldre bæger de tungeste byrde.” Både de rige og fattige familier betaler den mindste skat i Danmark kaldet bundskatten Som rig familie tillægges der dog en ekstraskat i form af en topskat på 15% af den personlige indkomst.

I den residuale velfærdsmodel, som blandt andet benyttes af USA, er skattetrykket forholdsvis lavt i og med at der ikke betales til diverse sociale ydelser. Den rigeste del af befolkningen betaler en marginalkskat på omkring 38% af deres indkomst.

Hvorimod den fattige del af befolkningen kun betaler omkring 10%. I den korporative velfærdsmodel, som benyttes af lande som Italien, er skattetrykket forholdsvis lav. Alle i Italien betaler en proportionalskat på 23%, dvs. at fattige familier med en indkomst på under 15000€ skal .....

Download Velfærdsstat og økonomiske sammenhænge: Sammenlign de tre velfærdsmodeller: Universelle, residuale og korporative:
Click on download to get complete and readable text
• This is a free of charge document sharing network
Upload a document and get this one for free
• No registration necessary, gratis
This page(s) are not visible in the preview.
Please click on download.
Download Velfærdsstat og økonomiske sammenhænge: Sammenlign de tre velfærdsmodeller: Universelle, residuale og korporative:
Click on download to get complete and readable text
• This is a free of charge document sharing network
Upload a document and get this one for free
• No registration necessary, gratis

Dette kan understøttes ud fra blandt andet bilag 1 om holdninger til velfærdsstaten, hvor cirka 35% i 2015 synes at der er for mange, der modtager social ydelser uden, at trænge til det.

Ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere, fra 2007 - 2010 steg med cirka 60% hvilket fremkommer signifikant.

Tendensen i statistikken er en procentvis stigning på 45% af antal mennesker på kontanthjælpsbyrden. Dette kan være bundet til finanskrisen i 2008, hvor der blev skabt en konjunktursvingning. Fra højkonjunktur til lavkonjunktur. Den danske velfærdsstat var udsat for økonomisk pres, da samfundet var præget af en høj arbejdsløshed.

Denne drastiske konjunktursvingning førte til en recession, hvilket havde en indflydelse på markedet. I takt med at renterne på lån steg, så havde konjunktursvingningen en negativ effekt på befolknings forbrug. Efterspørgslen på varer og tjenester dykkede, grundet privatforbrugerne, som havde færre penge mellem hænderne.

Konsekvensen ved denne ekspansive finanspolitik var, at den offentlige gæld steg, på grund af underskud på statskontoen. Dette skabte inflation på grund af blandt andet tilbagebetaling af lån.

Derfor blev statens penge til samfundet overskygget af prisstigninger på varer og tjenester. For at undgå dette kunne der føres en kontraktiv finanspolitik. Den føres normalt under en højkonjunktur for at undgå overophedning af økonomien. Den generelle holdning var at, selvom den danske velfærdsstat var under økonomisk pres, så skulle velfærdstaten forbedre i stedet for at skæres i.

Dette kan understøttes i bilag 1, hvor cirka 65% mener at velfærdsstaten skal opkræve mindre skatter eller forbedre den offentlige sektor. I forbindelse med forsørgerbyrden der øges på grund af den demografiske udfordring, var følgende konsekvenser i form af, at der kom flere ældre og færre på arbejdsmarkedet, som derefter skabte ubalan.....

This page(s) are not visible in the preview.
Please click on download.
Download Velfærdsstat og økonomiske sammenhænge: Sammenlign de tre velfærdsmodeller: Universelle, residuale og korporative:
Click on download to get complete and readable text
• This is a free of charge document sharing network
Upload a document and get this one for free
• No registration necessary, gratis

Legal info - Data privacy - Contact - Terms-Authors - Terms-Customers -
Swap+your+documents